10 ord vi bør
efterlade i 10’erne
vi bør
efterlade
i 10’erne
Hvad er bedre end et nyt årti til at viske tavlen ren og starte på en frisk? Som de ordnørder vi er, vil vi ikke forpasse muligheden for at bruge overgangen til det nye årti til at rydde lidt ud i vores fælles ordforråd.
Det er ingen hemmelighed, at vi i Radius er mere end almindeligt glade for ord. Men det er ikke alle ord, vi elsker lige højt. Faktisk er der nogle ord, vi mener burde lade livet.
Nogle, fordi de er blevet slidte eller har mistet deres betydning. Nogle, fordi de aldrig har haft en betydning. Og andre, fordi de simpelthen er for fjollede. Lad os efterlade dem i det gamle årti og aldrig se os tilbage.
Læs med herunder og se, om du er enig.
Bjørnetjeneste
Der er tale om et medlidenhedsdrab. For faktisk kan vi rigtig godt lide dette ord. Vi har haft et forhold til det i en årrække, og vi kan se tilbage på mange stunder, hvor vi har brugt det til kort og præcist at formulere noget, det ellers ville have krævet adskillige ord at beskrive.
Men det er ikke sig selv længere. Og i stedet for at forlænge lidelserne i håbet om bedring, er det bedst for alle, at vi gør en ende på det.
For det er kommet så vidt, at ingen længere ved, hvad ’bjørnetjeneste’ betyder. Altså, vi ved selvfølgelig godt, at den oprindelige betydning er en handling, der er velment, men gør mere skade end gavn. Men i dag bruger mange det også i den stik modsatte mening – om en stor tjeneste. Og derfor kan man aldrig vide, hvad folk mener, når de siger det.
Så selvom det gør lidt ondt at skrive det her, så lad os gøre os selv den tjeneste at aflive ”bjørnetjeneste”.
At vækste
Egentlig er det en overraskelse, at dette ord har overlevet så længe. Første gang, brugen af ordet blev registreret, var tilbage i 1994, så det har kunnet fejre sit 25-årsjubilæum i år. En ganske høj alder, når man tager i betragtning, at der har været adskillige drabsforsøg i ordets levetid.
For eksempel i 2014, hvor Politiken med læsernes hjælp udnævnte ”vækste” til det danske sprogs absolut allerækleste ord. Et frontalangreb, der nok ville have fået mange til at bukke under.
Men ikke ”vækste”. Måske fordi dets hyppigste brugere i forvejen hovedsageligt var at finde blandt læserne af andre dagblade end organet for den højeste oplysning. Og måske fordi det har det fortrin, at det har en mere præcis betydning end for eksempel ”vokse”, hvilket gør det praktisk anvendeligt.
Fortrinene til trods er dette indlægs forfattere dog enige med kritikerne. ’Vækste’ ligger grimt i munden og henleder tankerne på ulækre gevækster. Det er et ækelt ord. Derfor må det dø.
Et skriv
Hvor ”vækste” er dannet ved at tilføje et -e og dermed gøre et navneord til et udsagnsord, er ”et skriv” skabt ved at forulempe denne ellers fine sproglige metode og vende den på hovedet.
Nogen (det er nok bedst for dem selv, hvis vi aldrig finder ud af hvem) har på et tidspunkt fået den idé at fjerne et -e fra ”at skrive”. Det har så resulteret i vanskabningen ”et skriv”.
Helt ærligt: Det er jo udtryk for den ultimative sproglige dovenskab. Orker du ikke lige at tage stilling til, om du har tænkt dig at skrive et notat, et referat eller en tredje slags tekst? Ja, så er det da meget belejligt bare at kunne skrive det altomfattende ”et skriv”.
Vi er med på, at vi ikke altid har tid til at opføre os som artige sprogryttere, men må springe over, hvor gærdet er lidt lavere. Men det her er altså for dvaskt til, at vi kan tage det seriøst. Så skal vi ikke aftale, at vi fremover lægger et minimum af indsats i vores tekster og aldrig mere skriver ”et skriv”?
Purpose
Her ser vi lidt indad. For er der et sted, hvor vi lidt for ofte er en anelse for gode til at erstatte udmærkede danske ord med engelske – så er det i kommunikationsbranchen. Så det er ikke, fordi vi skal tage hele diskussionen om purpose marketing (det kan vi gøre en anden dag).
Ordet ”purpose” er bare et godt eksempel på, hvordan vi nogle gange – hvis vi skal være helt ærlige over for os selv – har en dårlig vane med at bruge det engelsk udtryk for noget, bare fordi det ”lyder bedre”. Og ”purpose” er virkelig blevet brugt meget det seneste år.
Det er da rigtigt nok, at der tit er lidt mere schwung over de engelske ord. I hvert fald i danske ører. Og ved at oversætte fra dansk til engelsk kan man med lidt god præsentationsteknik også få noget, der egentlig bare er et ord, til at lyde som et koncept.
Men er det nødvendigt? Ikke altid. For eksempel er ”formål” da fuldstændig lige så godt et ord som ”purpose”.
Så lad os ofre ”purpose” på sprogets alter som et forsøg på at sone for alle de gange, hvor vi har brugt et engelsk ord, men lige så godt kunne have brugt et dansk.
Således
Det er simpelthen på tide, at vi begraver denne akademiske darling. Tænk over det: Hvilken sætning har egentlig brug for ordet ”således” for at fungere?
Ingen.
Alligevel sniger ordet sig ind alle mulige steder og gør sætninger unødvendigt kedelige og lange. En af forfatterne til dette indlæg havde engang en chef, hvis hovedregel var, at alle jobansøgninger, som indeholdt ordet ”således”, blev kasseret. Simpelthen. Det er måske en kende drastisk, men vi vil gerne bakke op alligevel.
Der er således ingen, som bør savne således.
Fleksitar
Før vi bliver beskyldt for at være konservative anti-klimatosser, vil vi gerne sige, at vi i den grad sympatiserer med den klimabevægelse, som så dagens lys i 2019. Faktisk er vi selv fleksitarer. Og vi er også meget glade for alle de nye måder, man kan udtrykke sin klimaaktivisme på.
Men ordet fleksitar giver altså ikke mening. Tænk over det:
Vegetaren spiser ikke kød, fjerkræ eller fisk. Veganeren spiser ikke kød, fjerkræ, fisk, æg eller mælkeprodukter. Pescetaren spiser ikke kød eller fjerkræ.
Men fleksitaren spiser lidt af det hele. Vi har med andre ord et ord for alle os, som spiser lidt af alting en gang imellem. Nuvel, vi er med på, at der i begrebet ligger et implicit praj om, at man spiser mindre kød. Og hurra for det! Men ordet er stadigvæk en lille smule skørt.
LOL
Okay, den næste gør lidt ondt, fordi vi faktisk har en forkærlighed for det her ord.
Men der er sket noget mærkværdigt i de sidste år af 10’erne. Lige pludselig begyndte alle os, som er i slutningen af 20’erne og starten af 30’erne at sige LOL i ét væk. Et udtryk, som ellers (heldigvis) havde ligget i dvale i mange år.
Hvorfor denne pludselige genkomst? Fra stiltiende enighed om, at ordet var kikset, til pludselig omfavnelse.
Måske er det et udtryk for nostalgi fra en generation, som er på nippet til at måtte indse, at de ikke længere er helt så unge, som de tror (forfatterne til denne artikel inklusive). Faktum er i hvert fald, at den yngre generation under 25 år himler med øjnene, når de hører ordet blive brugt.
Det bør vi tage til efterretning og én gang for alle lægge LOL i graven.
Sådan (dér)
Men hvis vi gør det for de 15-25-årige, så skal de også gøre noget for os: Stoppe med at sige sådan dér efter/før/midt i praktisk taget alle sætninger. Lad os illustrere:
”Så var han sådan dér underlig omkring det, og så sagde jeg sådan dér, hallo, hvad er problemet?”
Måske er vi bare gamle, men vi vil tillade os at spørge, hvad det egentlig skal gøre godt for?
Det har længe være en ting på amerikansk at krydre alle sine sætninger med et ”like”. Måske er det slet og ret noget, vi skal vænne os til i det kommende årti – ligesom Halloween og Valentines Day.
Men vi håber det ikke.
At italesætte
Her har vi et blændende eksempel på et ord, der inden for kommunikationsbranchen bliver brugt i flæng i sammenhænge, hvor der er langt mere præcise ord at anvende fx: samtale, forklare, uddybe, koble, linke, debattere, diskutere, eksplicitere, forbinde, tale og erkende.
For at forstå, hvorfor italesættelse er et alt for stort og komplekst ordvalg i langt de fleste situationer, vi som kommunikationsfolk til daglig er i, skal vi tilbage til 1978, Foucault og diskursteorien. Er du interesseret i den forklaring, kan du læse bloggen her.
I denne blog vil vi nøjes med at opfordre til, at kommunikationsfolk i 2020’erne italesætter lidt mindre og forklarer, uddyber eller erkender lidt mere.
Disruption
Vi slutter af med en rigtig 10’er-klassiker. En af de vigtigste overskrifter på årtiet, som er gået, må næsten være den teknologiske udvikling. Kunstig intelligens, algoritmer og meget andet har givet grobund for en udvikling af hidtil uset karakter og med enorm hastighed. Eksponentiel kalder nogle den. Andre taler om det som den fjerde industrielle revolution.
Endnu flere forelskede sig i 10’erne i ordet ”disruption”, som kom til at stå som synonym for alt det, teknologien varsler, men som vi ikke aner, hvad er.
Det er også fint nok. Men ”disruption” er efterhånden blevet skambrugt i en grad, at ingen rigtig længere ved, hvad det vil sige. Ja, selv et offentligt organ blev opkaldt efter det med Disruptionrådet.
Hvad betyder det? Innovation? Ny teknologi? Så kunne vi jo bare sige det i stedet.
Hvis vi rent faktisk taler om situationer, hvor ny teknologi muliggør forretningsmodeller, som udfordrer og udkonkurrerer de eksisterende på markedet, sådan som ordets opfinder, Clayton Christensen, definerede det – ja, SÅ må vi godt bruge det.
Godt nytår fra alle os i Radius.