Fem (irriterende) skrivebøffer, som selv kommunikations­konsulenter laver

< Tilbage til blogoversigt
FORFATTER

Sofie Kaae

Fem (irriterende) skrivebøffer, som selv kommunikations­konsulenter laver

BLOGINDLÆG

Som konsulenter lever vi af at kloge os på god kommunikation, mundret sprog og klare budskaber. Vi vrider sætninger, forenkler begreber og er flittige med den røde pen i vores kunders tekster. Men indimellem kan vi ikke helt selv sige os fri for at falde i gryden med skrivebøffer.

Vi har samlet fem klassiske fejl, som vi (indimellem) selv begår – til skræk og advarsel for os selv og for andre, der lever af at kloge sig på retskrivning.

  1. Udenfor/uden for/indenfor/inden for

Det er banalt, men lad os nu alligevel få styr på det.

Udenfor og indenfor er ét ord, når det står alene, dvs. som et såkaldt adverbium eller biord. Det regner udenfor, og derfor er du gået indenfor. Biord = et ord.

Derimod kan uden for og inden for skrives i to ord*, når det udtrykker, at noget står uden for eller inden for noget. Det er det, man kalder en præposition eller forholdsord. Det hedder fx ”inden for murene”, ”inden for rammerne”, ”inden for skiven”. Det gælder også, selvom sætningen er konstrueret, så uden for står til sidst. Fx skal det hedde ”Det er det samarbejde, som vi står uden for.” Den helt samme logik gælder også for ord som ovenfor/oven for og nedenfor/ neden for.

* For at gøre det hele endnu sværere har Dansk Sprognævn indført valgfrihed i sidstnævnte tilfælde, altså når der er tale om en præposition. Det bliver altså accepteret, hvis du skriver ”indenfor murene”, selvom det oprindeligt var en fejl. Den sikre løsning er derfor altid at skrive udenfor og indenfor i ét ord. Den sprogligt begavede løsning er at skelne, som vi gør ovenfor.

  1. At åbne op for noget

Det lyder så figurativt, når vi skriver, at en virksomhed ”åbner op” for nye investeringer, nye ideer eller nye medarbejdere. Men betydningsmæssigt er det meningsløst.

Man kan lukke op for noget eller åbne for noget. På samme måde som man kan åbne døren eller lukke døren op. Men at ”åbne op” er noget vrøvl.

  1. Ring til Nicolaj eller jeg

Man skal nok være mere end almindeligt nørdet, før personlige pronomener kan få én op i det røde felt. Ikke desto mindre er det det rene salpetersyre for øjnene, når vi kommer til at bytte om på jeg og mig.

Det er et klassisk tilfælde af såkaldt sproglig overkorrekthed, når vi udskifter det korrekte ”mig” med det mere høfligt klingende ”jeg” som i sætningen ovenfor. Men høfligheden til trods er det grammatisk forkert.

Tip: Er du i tvivl, om du skal skrive jeg eller mig, så prøv at forenkle din sætning til ”Ring til jeg”. Så bliver det pludseligt tydeligt, at det lyder skruptosset. At Nicolaj også er en del af ligningen gør rent grammatisk ingen forskel, what so ever.

  1. Fri os fra bekræftigelse

En vaskeægte bastard af et ord – sandsynligvis avlet i en utugtig romance mellem ordene bekræftelse (= det du får, giver eller mangler) og beskæftigelse (= det makroøkonomiske begreb, som Danmarks Statistik holder øje med, og som politikerne skændes om).

Det kan godt være, at det kun er et spørgsmål om tid, før Dansk Sprognævn også accepterer dette uskønne gadekryds – som vi før har set det med ord som kollegaer, majonæse, Svejts og jogurt. Men indtil det sker, er vi en samling pedanter, der forbeholder os retten til at ride kæphesten: Bekræftelse, basta.

  1. Udemærket, Roskilde!

Samme princip gælder i øvrigt for en anden mutant af et ord: Udemærket. Måske kan vi tilgive, at Jesper Binzer råbte det fra Orange Scene engang i 1990’erne, og måske må vi acceptere, at det en dag bliver indført i ordbogen (når tilpas mange sproglige spielverderbere har skrevet det forkert tilpas længe). Men det betyder ikke, at vi skal acceptere det på skrift – endnu.

Så lad os lige at slå det fast: Udmærket staves udmærket uden e i midten. Der er ikke noget, der hedder udemærket. Heller ikke selvom man er rockstjerne.

   FORFATTER

Sofie Kaae

Kommentér

10 Kommentarer
  • Christian Madsen

    3. december 2015 at 12:03 pm Svar

    Må have været svært at begrænse sig til fem.

    Tænker at “åbne op” må være en fordanskning af engelsk. I stil med “ende op”, som er min personlige kæphest. 🙂

    • Sofie Kaae

      4. december 2015 at 8:22 am Svar

      Åh ja, anglicismer fortjener næsten sit eget indlæg!

  • Lars Dreyer

    3. december 2015 at 9:04 pm Svar

    Udmærket indlæg inden for rammerne af relevant content for mig. Det åbner ligefrem for bekræftelse.

  • Mikkel Anthonisen

    3. december 2015 at 10:22 pm Svar

    Tak for indslaget 🙂 Og husk nr. 6: forvekslingen mellem det passive at ligge og det aktive at lægge. Det gør dog om muligt mere ondt i øjnene end de fem forrige… 😉

    • Sofie Kaae

      4. december 2015 at 8:37 am Svar

      Ja, ligge/lægge er en anden klassiker. Helt grel bliver den i datid (jeg lagde i sofaen) eller førnutid (jeg har lagt i sengen hele dagen). Det virker, som om der er geografisk slagside i forvirringen her. Jeg synes i hvert fald at have observeret, at danskere øst for Storebælt har en tendens til et overforbrug af ligge, mens vestdanskere overforbruger lægge. Enig/uenig?

  • Finn Ziegler

    4. december 2015 at 7:59 am Svar

    Jeg lærte i mine unge dage, da jeg skrev på Finanstidende, at jeg ikke måtte skrive fremover i betydningen i fremtiden! Jeg husker en, som havde skrevet en artikel med titlen “Banksektoren fremover”, et oplagt bøf, med mindre man mener, at alle bankmænd står og bukker!

    • Sofie Kaae

      4. december 2015 at 8:40 am Svar

      Haha. Ud over den oplagte misforståelse er det også et dejligt upræcist udtryk. Fremover – hvornår er det? I morgen, i overmorgen, næste dekade?

  • Tore Brynaa

    4. december 2015 at 8:55 am Svar

    Kan vi ikke også gøre op med, når fx TV2 News skriver ALLE deres tekster i nutid – også om ting, der er sket for århundreder siden?
    For eksempel: Harald Blåtand bliver begravet i Jelling – det er nu efter 800 år bevist …
    Eller ved terroristangreb: Mænd skyder gidsler i Paris i forgårs.

  • Jesper Nørregaard

    7. december 2015 at 4:46 pm Svar

    “Handle ind”… Jeg dør en smule hver gang jeg hører denne (oprindeligt jyske?) maltraktion af det danske sprog. Hvis man gerne vil brug ind, findes det fine udtryk at “købe ind” (kendt fra substantivet “indkøb”). Men man handler altså bare. Punktum 🙂

  • Elisabeth Moltke

    8. december 2015 at 9:23 am Svar

    Jeg er fan Sophie Kaae! Må man også tilføje banernes indtog de sidste år. Både den kort og den lange. Hvad var der i vejen med ‘på lang/kort sigt’? Og det coach-agtige ‘værktøjer’, som så nemt kunne erstattes af det for øjet sprogligt behagelige ord redskaber…