Fra dommer til træner: Derfor skal compliance-afdelingen tage en ny rolle

< Tilbage til blogoversigt
FORFATTER

Christian Rydal Kirkebæk

Fra dommer til træner: Derfor skal compliance-afdelingen tage en ny rolle

BLOGINDLÆG

Mere regulering og større sanktioner. Compliance-funktionen er under krydspres i mange virksomheder for tiden, og det stiller nye, forretningskritiske krav. Kommunikationen til medarbejderne er vigtigere end nogensinde.

Der kan næppe herske nogen tvivl: Compliance er afgørende for forretningen. Og det faktisk
i endnu højere grad i dag end tidligere. Mange af de virksomheder, som vi arbejder med i Radius, oplever i hvert fald, at omverdenens fokus er skærpet, når det kommer til virksomhedernes etik. Derfor falder hammeren desto tungere, hvis man ikke formår at leve op til forventningerne – og som minimum overholder reglerne. Fejler man her, kan det slå dybe skår i kunders og andre stakeholderes tillid. Det ryster omdømmet og forplanter sig hurtigt til regnskabet.

Se bare sagerne i Danske Bank, Nordea og Swedbank. Så behøver jeg vist ikke flere argumenter for, at compliance er en forretningskritisk disciplin, som det har alvorlige konsekvenser ikke at mestre, vel?

Compliance er under krydspres

Men ikke nok med, at forventningspresset stiger. Samtidig vokser omfanget af regulering i flere brancher og sektorer. Også her er finanssektoren et oplagt eksempel på, hvordan lovgivningen er mere detaljeret og omfattende i dag end hidtil (se fx sidste års oversigt fra Finans Danmark).

Denne udvikling betyder, at compliance-funktionen skal navigere under en form for krydspres: Der kommer flere regler, og på samme tid bliver det vigtigere, at alle medarbejderne følger dem.

Det har resulteret i, at compliance for alvor er kommet højt op på prioritetslisten i hjørnekontorerne og bestyrelseslokalerne. Og blandt flere af vores kunder bliver der da også oprustet med både
nye it-løsninger og medarbejdere på compliance-fronten.

Løsningen: Fra dommer til træner

Flere ressourcer gør det dog ikke alene. Krydspresset mellem forventninger og regulering betyder nemlig, at compliance-funktionen også må tage en ny rolle, hvis den skal følge med – og lykkes.

Før i tiden handlede en stor del af compliance-opgaverne om at formulere de interne politikker og guidelines. Om at formidle dem til medarbejderne. Og om at føre kontrol med, at alle gjorde, som de skulle – og sanktionere eventuelle overtrædelser. Groft sagt havde compliance-funktionen en rolle som dommeren, der udstak retningslinjerne og piftede i fløjten, hvis de ikke blev fulgt.

Misforstå mig ikke. Det er fortsat en vigtig funktion. Det er bare ikke nok. For ligesom en dommer ikke ser alt, hvad der sker på banen, kan compliance-funktionen heller ikke overvåge alt og alle hele tiden.

Så hvis man vil undgå, at spillereglerne bliver overtrådt – og at tilskuerne uden for banen spotter det, før man selv gør – må man tage sin rolle op til revision.

Kort sagt: Man skal i stigende grad gå fra at være dommer til også at være træner.

Og hvad vil det så sige? Jo, i trænerrollen arbejder man mere proaktivt. Man tager ansvar for medarbejdernes faktiske adfærd på en anden måde, hvor man anviser konkrete handlemåder og søger at engagere og motivere medarbejderne til at følge spillereglerne i første omgang. På den måde slipper man for først at komme spurtende med fløjte og gult kort, efter at skaden er sket.

Trænerrollen stiller krav til kommunikationen

Hvis man skal lykkes i rollen som træner, er man imidlertid nødt til at se sig om efter nogle nye kommunikations­redskaber. Politikker, direktiver, guidelines og e-learnings – der formidler selvsamme politikker, direktiver og guidelines – gør det nemlig ikke alene. Man kan ikke nøjes med at formidle fakta om reglerne og konsekvenserne ved at bryde dem.

Fra adfærdsforskningen, psykologien og retorikken ved vi, er det ikke tilstrækkeligt at tale til fornuften, til hovedet, hvis vi vil påvirke adfærd. Vi skal også have fat i de irrationelle mekanismer og følelserne. I maven og hjertet.

For at få succes i rollen som træner bør man derfor sigte efter, at kommunikationen til medarbejderne altid er:

1. Involverende: Sørg for, både tekstligt og visuelt, at få kommunikationen til at fremstå let, levende og indbydende, så medarbejderne kan overskue at engagere sig og ikke falder i søvn på forhånd. Og gør det gerne dialogisk og interaktivt. Det er mere involverende og får ofte fakta til at hænge bedre fast.

2. Konkret og operationel: I fodbold er der stor forskel på, hvordan spillerne dribler rundt på banen, afhængig af om træneren bare har sagt ”løb ind og vind!”, eller om han har fortalt konkret, hvordan de skal spille bolden for at bringe sejren i hus. Det samme gælder inden for compliance. Der er betydeligt bedre chancer for at få medarbejderne til at handle rigtigt, hvis du operationaliserer virksomhedens politikker og gør dem så handlingsanvisende som muligt.

3. Meningsfuld og relevant: Hvis medarbejderne skal være motiverede for at sætte sig ind i reglerne – og følge dem – skal de virke meningsfulde og relevante. Spørg dig selv: Hvilken betydning har det her for den enkeltes hverdag, og hvorfor skal de egentlig gå op i det? Tilrettelæg så kommunikationen på den baggrund.

Hvordan gør man så det i praksis? Læs mere om, hvordan vi i Radius hjælper virksomheder med at mindske forretningsrisici og få compliance til at virke.

   FORFATTER

Christian Rydal Kirkebæk

KATEGORI

Compliance

Kommentér