It’s the narrative, stupid!

< Tilbage til blogoversigt
mm
FORFATTER

Asbjørn Haugstrup

It’s the narrative, stupid!

BLOGINDLÆG

“Den, der har overhånden i politik, er nemlig oftest den, der mest effektivt sætter sin fortælling igennem – og dermed tvinger modstandere og medspillere til at forholde sig til netop den.”

“It’s the economy, stupid!” Sådan framede James Carville – Bill Clintons kendte chefstrateg fra 1992 – rammende beskrivelse af det ene af tre grundlæggende spor i præsidentvalgkampen mod Bush. Med en let omskrivning kunne man fristes til at skrive: ”It’s the narrative, stupid!”. For i politik er evnen til at vurdere styrken af en grundfortælling et afgørende værktøj. Det kan bl.a. udfordre Troels Lund Poulsens vækstplan-ambitioner.

Nørdede Børsen-læsere har måske fulgt den intense debat mellem de økonomiske vismænd og Finansministeriet om beregningen af den strukturelle saldo. Kort fortalt er vismændene væsentligt mere optimistiske end Finansministeriet, når de skal vurdere statens finanser.

For økonomer er diskussionen om, hvad der hører hjemme på den strukturelle saldo lige så spændende som den seneste roman om Lisbeth Salander. For os andre er det interessant, hvordan uenigheden udmønter sig i konkret politik.

Den, der har overhånden i politik, er nemlig oftest den, der mest effektivt sætter sin fortælling igennem – og dermed tvinger modstandere og medspillere til at forholde sig til netop den.

Nyere dansk historie er rig på eksempler, hvor politiske kampagner har stjålet dagsordenen gennem flere år. Tænk på Anders Foghs ”skattestop” eller Lars Løkke Rasmussens kampagne for ”frit valg” i det offentlige. Eller tænk helt tilbage til Socialdemokraternes ”Danmark som foregangsland” fra 90’erne. Alle uhyre effektive framinger af politiske værdisæt, som var styrende for den politiske debat i lange perioder.

Men reglen om et stærkt narrativ gælder også i den daglige politik. Og her har en af regeringens stærke historiefortællere, finansministeren, gennem nogle måneder gjort, hvad han kunne for at sætte rammen om den politiske diskussion. Først med kasseeftersynet, der skulle dokumentere ubetalte regninger efterladt af den tidligere regering, og siden ved at stramme skruen yderligere med fremlæggelsen af regeringens finanslovsforslag. Det hele for at være den, der bestemmer udgangspunktet for forhandlingerne om finansloven for 2016. Og for dem, der ikke fanger pointen med kasseeftersynet og den stramme finanslov, har finansministeren ladet sig fotografere ved sit skrivebord, flankeret af et skilt med det klare budskab: ”Hvor skal pengene komme fra?”.

Det er netop finansministerens iscenesættelse af dansk økonomi, som både Socialdemokraterne og Liberal Alliance forsøger at rokke ved, når de i disse dage bruger vismændenes regnestok til at så tvivl om, det økonomiske råderum. Er der i virkeligheden plads til fx en ambitiøs skattereform eller en lidt mere large dagpengereform?

For i politik er evnen til at vurdere styrken af en grundfortælling et afgørende værktøj.  Én ting er at finde på de konkrete virkemidler, en anden er at skabe politisk opbakning.

Den udfordring står erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen midt i. Han har annonceret vækstplan, der skal forbedre de generelle rammevilkår for erhvervslivet. Festen skal finansieres gennem et opgør med erhvervsstøtteordninger, og Lund Poulsen har fat i anseelige beløb. Der findes erhvervsstøtteordninger for ca. 24 mia. kr., og bruger man halvdelen af dem på skattelettelser, vil man kunne sænke selskabsskatten fra 22 til 12 pct. Og der er ingen tvivl om, at de store erhvervsorganisationer og det tunge erhvervsliv vil stå i kø for at rose ministeren, hvis han forbedrer de generelle rammevilkår.

Udfordringen er imidlertid, at køen af dem, der skal afgive privilegier for at finansiere de forbedrede rammevilkår, risikere at være endnu længere og mere vedholdende. To dage med roser og flere uger med kritik er ikke et godt narrativ – heller ikke selv om rosen vedrører samfundets store tandhjul, og kritikken snarere handler om at beskytte særinteresser og -privilegier.  Så Troels Lund Poulsen er på en svær opgave.

“For i politik er evnen til at vurdere styrken af en grundfortælling et afgørende værktøj. Én ting er at finde på de konkrete virkemidler, en anden er at skabe politisk opbakning.”

   FORFATTER
mm

Asbjørn Haugstrup

Kommentér