Kom med på tur i mine hurtige, farverige praktikantsko

< Tilbage til blogoversigt
FORFATTER

Emma Hjorth Jensen

Kom med på tur i mine hurtige, farverige praktikantsko

BLOGINDLÆG

Masser af hindbærdrys på min havregryn og et ekstra stærkt shot i min cappuccino. Klokken er halv ni, adressen er Bredgade 19, og jeg tænder min computer i midten af et åbent kontorlandskab med min morgenmad placeret til venstre for tastaturet. Sådan starter min morgen hver eneste dag, men det er så også det eneste rutineprægede, jeg kan finde frem fra min tid som praktikant hos Radius.

Jeg går på 6. semester på Kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, og jeg er i fuld gang med mit praktikforløb. Da jeg skulle finde frem til den helt rette praktikplads, var mit største problem, at de forskellige arbejdspladser aldrig helt kunne give mig et svar på, hvordan en klassisk dag hos netop dem ville se ud. Derfor vil jeg nu forsøge at gøre det lidt mere klart for dig, der overvejer at bruge et halvt år af din uddannelse i selskab med branchens dygtigste kommunikatører – radiusserne.

Disclaimer: Vi har alle hørt den hundrede gange før: ”Ingen dage er ens”. Men helt ærligt – det er de ikke. Så nu har jeg valgt at tage dig med på praktikanttur på en af de dage, der bedst illustrerer en klassisk dag som kommunikationspraktikant hos Radius. 

radius praktik - reception

 

Som det første starter jeg dagen ud med at få et overblik over min fyldte indbakke. Selvom vi arbejder i et skønt, åbent kontorfællesskab, bruger jeg utroligt meget tid på at kommunikere med de andre konsulenter over mail, og så er der selvfølgelig en masse mails fra kunder, som jeg skal reagere på. Som praktikant er jeg nemlig lynhurtigt blevet kastet ud i kundekontakt, hvilket giver en super fed følelse af, at jeg som praktikant (eller ”Communications Assistent” hvis det skal pynte lidt bedre på LinkedIn) bliver taget alvorligt og opfattet på lige fod med de andre konsulenter.

Mine mails er nu læst og besvaret, så jeg vender tilbage til den pressemeddelelse, jeg startede på i går eftermiddags lige inden lukketid. Jeg skal skrive om danskernes rejsevaner ud fra en masse statistikker, som Radius’ egen analyseafdelingen har indsamlet for momondo – en opgave der falder rigtig godt i hak med min skriveglæde (og min rejselyst).

Klokken er ved at være halv elleve, og jeg skænker mig selv en ekstra kop kaffe (denne gang med et lidt mildere kaffeshot), før jeg kaster mig over en af ugens rapporteringsopgaver. Jeg har siden min opstart været en del af et større PR-projekt for DBA, hvilket heldigvis har kastet en masse medieklip af sig. De klip skal nu samles i et dokument, så kunden kan se, hvor mange læsere vores historier har nået.

Der tikker en mail ind i min indbakke med overskriften ”Indisk”. Det betyder, at klokken er blevet 12, og rundt omkring på kontoret begynder mine kolleger så småt at lægge skærmbrillerne fra sig og gå op i frokoststuen. Vi spiser altid frokost sammen, hvilket giver et virkelig dejligt afbræk fra arbejdsdagen og et bedre indblik i mine kollegers hverdag uden for Bredgade. Jeg ved efterhånden, at de private interesser spænder vidt fra cykelruter til ”Gift ved første blik”, men det er en af mine yndlingsting ved at arbejde hos Radius. Vi har mange forskellige kompetencer og interesser både privat og professionelt, men i samspil fungerer det meget harmonisk – som i et jazzorkester.

radius praktik - praktikant emma

 

Den butter chicken jeg spiste til frokost, har lige netop nået at lægge sig, da jeg skal til skypemøde med Arla-temaet. Her skal vi fremlægge strategien for efteråret 2019. Jeg tager noter og lytter godt efter – især når der kommenteres på det vinkelkatalog, jeg har været med til at udvikle. Selvom jeg efterhånden har været her længe, synes jeg stadig, at det er virkelig sjovt at se mine egne ord og tanker på præsentationerne. Min faglighed har haft støttehjul på fra starten, men efter en hel masse sparring med mine dygtige kolleger kan jeg efterhånden nå langt på egen hånd.

Jeg forbliver i præsentationsmode lidt endnu. Nu skal jeg nemlig sælge en historie ind til nyhedsredaktionen på Politiken. Det her er en af de opgaver, der føltes en smule grænseoverskridende i starten, da man sjældent får mere end et par minutter til at overbevise den jourhavende redaktør om, hvorfor historien har nyhedsværdi, og hvorfor den passer til netop dét medie – i dette tilfælde Politiken. Jeg skimmer mit pitch igennem, fumler lidt med et vandglas og ringer så nummeret op. Journalisten er heldigvis meget positiv, og jeg får lov til at sende ham pressematerialet. Fedt!

radius praktik - personalemøde

Bedst som min arbejdsdag er på vej ind i den sidste slutspurt, kommer der en haster ind fra højre. Jeg skal oversætte en engelsk pressemeddelelse for en stor streamingtjeneste til en nyhed, som de danske medier også kan se en værdi i. Her kommer jeg virkelig på arbejde – for hvordan ændrer man en pressemeddelelse, så den passer til de danske medier uden at rykke for meget ved kundes oprindelige budskaber? Pressemeddelelsen går frem og tilbage mellem mig og den tilknyttede konsulent, men til sidst får vi sendt den afsted til kunden, så den er klar til udsendelse mandag morgen. Jeg har efterhånden erfaret, at timing er alt i den her branche, så nogle gange skal opgaverne gå hurtigt – også selvom den tid jeg lige har brugt på streamingtjeneste, egentlig var booket til noget andet. Arbejdsdagen forsvinder ofte for næsen af mig, og det kan være svært at vurdere, hvilke opgaver der er vigtigst at nå. Men her kan jeg heldigvis altid trække praktikantkortet og kalde på hjælp hos min mentor/vejleder/buddy (kært barn har mange navne). Et kort jeg dog har mindre og mindre brug for at smide.

Klokken er halv fem, og nu plejer jeg normalvis at trække min cykel ud af gården. Men du er heldig – du er nemlig kommet med mig på tur på en fredag! Det betyder, at arbejdsdagen slutter af med lyden af øl, der bliver åbnet. I vinduet på 2. sal spiller højtaleren alt fra Bieber til Prince, og vi opdager, at vi sjovt nok alle sammen har booket bord på Vesterbros nye, kinesiske restaurant, som Anders snakkede om over frokosten i går. Sådan går det desværre, når man arbejder herinde. Som dagene går, bliver jeg ubevidst mere og mere præget af mine kolleger både personligt og professionelt – men det er bare en del af det, jeg har fået med mig som praktikant hos Radius; Usandsynlig meget viden om Københavns bedste spisesteder, gode kolleger, indsigt i samtlige hjørner af kommunikationsfaget og masser af brugbar erfaring, der uden tvivl vil være en hjælp uanset hvilken retning, jeg ender med at dreje min karriere i fremtiden.

Hvor min karriere skal starte, ved jeg dog heldigvis godt. Jeg har nemlig allerede nu fået tilbudt job som studentermedhjælper og derefter konsulent, når jeg har afsluttet min professionsbachelor. En rejse, som flere af konsulenterne hos Radius har været på. Vil du med?

Læs meget mere om Radius Talent og se hvordan man søger her.

Læs meget mere om Radius Talent og se hvordan man søger her.
   FORFATTER

Emma Hjorth Jensen

Kommentér