Sådan kan en gammel græker gøre dig bedre til at argumentere

Christian Rydal Kirkebæk
Artikler
31. maj 2018
I debatter handler det sjældent om at finde frem til sandheden, men om at overbevise modtagerne om dine argumenters tyngde. Med en velafprøvet teknik kan du nemt lægge adskillige ekstra lodder i din retoriske vægtskål.

Selvom det indimellem kan være vanskeligt at indrømme, ved du det jo godt inderst inde: De gode argumenter findes som regel ikke kun på din side af debatten.

Mange gange har din modpart også et helt arsenal af ganske hårdtslående argumenter, som han ingen kvaler har med at tyre direkte i smasken på dig. Tilmed argumenter, som du ikke bare kan afvise som det rene vrøvl. Men som du alligevel ikke synes, er helt lige så gennemtænkte og overbevisende som dine egne ræsonnementer.

Kender du følelsen?

Den skyldes, at du og din modpart i langt de fleste debatter ikke diskuterer, hvad der er fakta – for så kunne I nok bare google det i stedet for at fylde luften med jeres ordgejl – men hvad der er det rigtige.

Bør vi købe flere eller færre økologiske fødevarer? Skal vi forlade EU, eller skal vi blive? I den slags situationer handler det ikke om sandt eller falskt, men hvilke argumenter der er de mest tungtvejende.

De vægtigste argumenter vinder

Denne grundlæggende indsigt går helt tilbage til de gamle grækere. Aristoteles funderede endda den første kommunikationsvidenskab – retorikken – med den som hjørnesten: Ifølge ham drejede retorikken sig netop om de sager, hvor der ikke findes en sandhed.

Og det er her, det bliver spændende. I hvert fald hvis du opfatter dig selv som en ambitiøs person med respekt for din egen faglighed og et ønske om at gå sejrrig ud af din næste orddyst.

For det betyder, at kommunikationen bliver afgørende. Den, der formår at fremlægge de vægtigste argumenter, vinder.

Hvordan gør man så det? Jo, det havde de gamle grækere også et svar på. Det kaldte de ’topik’ (udtales to’pik). ’Topik’ kommer af det græske ord for ’sted’. Kort fortalt er det læren om de ’steder’, hvor du kan gå hen for at finde gode argumenter i en given sag.

Og for at gøre en lang historie kort er det vigtigste, du skal vide om dette antikke begreb, at selvom det har et par tusind år på bagen, har det bestemt ikke mistet kampformen – men kan gøre dig bedre til at argumentere på tre måder.

1: Afdæk dit emne 360°

En af topikkens vigtigste læresætninger, at det ofte kan betale sig at se sagen fra flere forskellige perspektiver, før man lægger sin fast på, hvordan man vil vinkle sin argumentation. Ved at gå lidt systematisk til værks kan du sikre dig, at du ikke overser et argument med endnu mere tyngde.

Du har sikkert allerede tænkt på den økonomiske vinkel, men hvad med fx den miljø- eller sundhedsmæssige? Måske ligger der retorisk guld begravet her?

Hvilke ’steder’ det er relevant at besøge, afhænger naturligvis af sammenhængen. Men som tommelfingerregel synes jeg, at perspektiver som dem i boksen nederst ofte kan være værd at overveje for at komme godt rundt.

2: Afpas argumentationen til din modtager

Indbygget i den topiske tænkemåde er også, at du skal vælge. Når du har fået overblik over mulighederne, skal du beslutte dig for nogle få argumenter. Ellers risikerer du, at din argumentation bliver mere rodet end et teenageværelse.

Og er der noget mere oplagt end at vælge med udgangspunkt i din modtager? Nej, vel? Men hold tungen lige i munden. For modtager og modpart er sjældent den samme. Ofte er i så uenige, og risikoen for at tabe ansigt så stor, at ingen af jer kommer til at give jer. Det er dog heller ikke så vigtigt.

For de reelle modtagere er dem, der lytter til jer. Tilhørerne til debatten eller læserne af debatspalterne. Det er dem, du skal påvirke. For det er dem, du har en reel chance for at få til at ændre adfærd, holdning eller syn på sagen. Spørg: Hvilke argumenter vil mine modtagere vægte? Eller endnu bedre: Spørg dem direkte, i fx interviews, fokusgrupper eller surveys.

3: Vaccinér mod din modparts argumenter

Det bedste forsvar er som bekendt et angreb, og til sidst kommer her et tip til, hvordan du kan anvende det princip til – som en anden tysk pansergeneral – at afslutte kampen med et veltilrettelagt blitz, før den nærmest er kommet i gang.

En ekstra fordel ved at tvinge sig selv til at se sagen fra flere sider er nemlig, at du ikke kun bliver klar over, hvilken ammunition du selv har at skyde med, men også hvilke argumenter din modpart kan finde på at fyre af mod dig. Og det giver dig mulighed for at komme ham i forkøbet med de rette modargumenter – og på den måde vaccinere dine modtagere mod hans ræsonnement.

Her kan det være en fordel at tænke i kontraster. Hvis fx din modpart vil vinkle sin argumentation på et behov for at fastholde traditionerne, kan du udvikle en effektiv vaccine med udgangspunkt i et krav om forandring. Ligesom kvantitet kan modsvares af kvalitet, eller en appel til samfundssind kan skydes ned med henvisning til hensynet til individet.

Skab overblik over mulighederne, svæk modpartens argumenter, og sæt ind med dit eget tungeste skyts. Så er du godt på vej mod en argumen­tation, der ville gøre selv en gammel græker stolt.

Christian Rydal Kirkebæk
Artikler
31. maj 2018