Virksomheder
med samfundssind:
Klogt eller kikset?

Virksomheder
med samfundssind:
Klogt eller kikset?

Asbjørn Haugstrup,
Adm. direktør og partner
Johanne Deiborg-Eliasson,
Rådgiver og ansvarlig for Radius Talent
Louise Blaabjerg Christoffersen,
Director
Artikler
20. marts 2020
Samfundssind. Det ord har været på alles læber, siden statsministeren appellerede til os alle om at gøre vores og sætte egne behov til side for det fælles bedste under corona-krisen. Den opfordring har også virksomheder i alle størrelser taget alvorligt. Men det er ikke ligegyldigt, hvordan man går til opgaven. Træder man ikke varsomt, kan man hurtigt fremstå både patetisk og smålig. You need to do good – well.

What a complete fucking moron”.

What an asshole move”.

Rudy Gobert did, quite literally, maybe the dumbest thing a professional athlete has ever done”.

Sådan lød det fra forargede, amerikanske basketballfans på Twitter den 12. marts 2020.

For basketballspilleren Rudy Gobert fra NBA-klubben Utah Jazz havde dummet sig gevaldigt. Stik imod alle sundhedsmyndighedernes anbefalinger i disse corona-tider, rørte han ved et pressemøde som en spøg ved alle journalisternes mikrofoner. Kun for meget kort efter at blive testet positiv for coronavirus. Et vaskeægte corona-kiks.

NBA tog lynhurtigt en beslutning om at aflyse alle kampe og sætte sæsonen på pause, mens den 27-årige franske basketballspiller gik på Instagram med en officiel undskyldning.

Efterfølgende formildede han både kritikere og corona-ramte ved at donere knap 510.000 amerikanske dollars (cirka 3,5 millioner danske kroner) til at hjælpe dem, der er berørte af coronasmitten.

Pengene går ifølge dr.dk til både amerikanske og franske familier, der er blevet smittet med coronavirus, og ansatte i klubben, der ikke får løn, mens ligaen holder pause.

Det lyder som en generøs donation, og det er det i grunden også.

Men når historien så melder, at donationen rundt regnet svarer til en uges løn for basketballspilleren, der hvert år tjener i omegnen af 170 millioner danske kroner, er donationen så lige så generøs? Eller giver den nu en lidt dårlig smag i munden?

På Twitter deler det spørgsmål vandene, og Rudy bliver støttet og udskældt med alt fra ”good move” og ”how can you not love Rudy Gobert!” til “This man committed a heinous act and should be sued for his actions. $500???? Are you kidding me? Doesn’t he make millions?

Når samfundssind er kløgtigt

Kriser, som den vi står i netop nu, kræver, at alle bidrager og gør sit. For mange virksomheder – og enkeltpersoner for den sags skyld – er det en anledning til at trykteste og kommunikere værdier og etisk kompas:

Hvad vil vi, og hvad står vi for? Hvor vil vi hjælpe, hvor kan vi bedst hjælpe – og hvordan?

Historien om Rudy Goberts dumdristighed og donation er et perfekt eksempel på, hvor grundigt man skal tænke sig om for ikke at risikere at fremstå stik mod sine intentioner.

Her er det værd at fremhæve en lang række danske virksomheder, som under krisen er lykkes med at forankre samfundssindet i egne værdier og koble det op på deres kerneleverancer. Vi nævner i flæng:

Når danskerne og Salling Group donerer en halv million kroner til 6.500 gavekort på 75 kroner til udsatte og hjemløse, så de kan få et måltid mad. Eller når samme gruppe forudbetaler 500 millioner til små underleverandører, der er presset på likviditeten.

Når hoteller tilbyder deres værelser til sygebehandling eller isolation af syge, hvis der kommer til at mangle kapacitet.

Når Nordea som den første bank kommunikerer muligheden for at få henstand med huslejebetalingen – og kobler det med et: ”I ringer bare, så finder vi ud af det”.

Når Danske Bank tilbyder hjælp til berørte kunder med bevilgede overtræk, rateopdeling af ydelser, henstand for afdragene på bilen og så videre.

Når Grundfos opfordrer de stærkeste virksomheder på tværs af brancher til at fremrykke betalingen for kommende forretningsrejser for at hjælpe rejsebranchen.

Ser vi ud i verden, er der også gode eksempler:

Eksempelvis producerer Louis Vuitton gratis håndsprit til de franske myndigheder, og PornHub tilbyder italienerne fri adgang til al premium-materiale på deres side. Helt gratis. Om sidstnævnte er lidt for lidt – eller for meget – kan diskuteres.

Derfor virker kommunikationen

Når ovenstående virksomheder lykkes, skyldes det grundlæggende fire ting:

  1. Bidraget gør en reel forskel. Der er en reel forbindelse mellem den krise, vi står i, og det bidrag virksomheden yder.
  2. Bidraget er forankret i virksomhedens kerneforretning eller ekspertise. Det gør bidraget legitimt, og det betyder, at det er en reel, bæredygtig og effektiv måde at kommunikere værdier og samfundssind på.
  3. Kommunikationen af bidraget er proportionel. Og underspillet frem for overspillet. Begejstringen for klædelig, underspillet kommunikation skal nok sprede budskabet på de sociale medier. Salling Groups administrerende direktør, Per Bank, er en mester her.
  4. Virksomhederne har grundlæggende forstået, at størrelsen på virksomheden og størrelsen på handlingen skal hænge sammen. Hvis du er en stor spiller, skal du gøre noget, der virkelig kan mærkes. Mens du som lille spiller kan slippe afsted med mindre.

Det er også derfor, det gør indtryk på folk, når almindelige danskere melder sig på banen med indkøbshjælp, medicinhentning og hundeluftning via grupper på Facebook.

Og derfor høster det også anerkendelse, når to lokale erhvervsdrivende i Ringkøbing-Hvide Sande leverer karantænekasser – og for hver solgte kuvert donerer 25 kroner til WHO’s indsats i forbindelse med coronavirusset.

Samme indtryk efterlader donationen af en uges løn fra en stenrig basketballspiller ikke.

Asbjørn Haugstrup,
Adm. direktør og partner
Johanne Deiborg-Eliasson,
Rådgiver og ansvarlig for Radius Talent
Louise Blaabjerg Christoffersen,
Director
Artikler
20. marts 2020