Brug unge YouTubere som content creators for dit brand

Nadine Nordvig
Morten Schubert
Artikler
23. november 2016

For nylig blev Guldtuben 2016 afholdt på det Kgl. Teater, hvor de danske YouTube-stjerner blev hyldet. Unge, skrigende fans havde taget opstilling foran den røde løber siden tidlig morgen for at få et glimt af deres idoler. Idoler, som for fleres vedkommende nu lever af deres YouTube-profil. Med op til hundredtusinder af views af en enkelt video genererer de et reach, som mange traditionelle medier og magasiner må kigge langt efter, og de sikrer sig pæne profitter på annoncesiden – ligesom de åbner for spændende kommercielle samarbejder. Men mere om det senere. Lad os først tage en status på den danske YouTube-scene:

Under Guldtuben blev tolv priser uddelt af kulturpersoner, som de færreste børn nok kender, men som for de voksne understreger, at tv-branchen tager de unge meget seriøst. Under showet blev der bl.a. vist et fire minutters indslag om flow-TV, som slog fast, at YouTuberne og deres subscribers simpelthen ikke forstår flow-TV og vice versa. Som Bubber i indslaget desperat udbryder: ”Hvorfor skal vi ikke bare gøre, som vi plejer?”

Færre ser flow-TV

Der er færre og færre, der ser flow-TV, og sådan har det været i mange år. Det kan fx ses hos TV2 Nyhederne kl. 19, hvor seertallet er faldet fra 1.267.000 i 1996 til 545.000 i 2016.* Flow-TV er simpelthen ikke længere lige så interessant for særligt den yngre del af befolkningen, der i stedet har bevæget sig over på streamingtjenester og onlinemedier som YouTube.

18-årige Rasmus Brohave, 7-årige Naja Münster og 19-årige Alexander Husum har tilsammen næsten en halv million subscribers på YouTube. Og langt størstedelen af de subscribers må alt andet lige være danske, for de tre YouTubere laver alt indholdet på dansk.

Videoerne består både af YouTubernes egne videoer såvel som sponsorerede videoer, og de indeholder alt fra pranks og udfordringer til YouTuberens morgenrutine, råd om, hvordan man bliver den perfekte kæreste, og madlavning. Og som om man ikke undredes nok over den lave production value og det skæve indhold i videoerne, så varer de ofte også helt op til ti minutter. I en tid, hvor reklamevideoer på Facebook har svært ved at fange brugernes opmærksomhed i bare 30-60 sekunder, har YouTube-stjernerne knækket koden til, hvordan man fastholder seernes opmærksomhed i videoer, der er op til ti gange længere – uanset om videoerne er sponsorerede eller ej.

YouTuberne formår at fastholde seernes opmærksomhed, fordi videoerne er ægte og oprigtige. De viser ofte YouTuberne i hverdagssituationer og giver seerne følelsen af at se noget rigtigt og uredigeret, selvom videoerne selvfølgelig ikke er uredigerede, men bevidst redigerede, så fraklip og pinlige situationer er med i dem. Seerne bliver simpelthen en del af YouTubernes liv – og det er de også ofte, for videoerne indeholder tit spørgsmål og input fra seerne.

YouTubere som content creators for brands

Brands og virksomheder har for længst fået øjnene op for, at YouTubere kan være rigtig gode at benytte, hvis målet er at nå de helt unge. Men skal man som brand have mest muligt ud af samarbejdet, er der nogle ting, man skal være opmærksom på:

1. Analysér populære YouTubere og find en, dit brand kan forenes med

Brug den nødvendige tid på at finde en YouTuber, der passer til det brand, samarbejdet skal kredse omkring. Dit brand bliver nemlig ikke kun associeret med de videoer, du laver sammen med YouTuberen, men også med YouTuberens andre videoer og generelle YouTube-univers. Hos YouTube-netværket Splay er de fleste store YouTubere repræsenteret, og gennem dem kan du få adgang til demografiske data om YouTubernes kernemålgrupper. Gennem Splay-netværket er der desuden mulighed for at lave længerevarende tv-formater, der bruger flere YouTubere fra netværket. Universal Music gjorde det over sommeren med kampagnen ”Årets sommerhit”, og Nordisk Film har tidligere kørt formatet ”Showfabrikken”, som sendte YouTubere i biografen og på den røde løber for at interviewe de mere klassiske stjerner.

2. Giv slip, og lad YouTuberen skabe indholdet

En af YouTubernes store tiltrækningskræfter er, at deres indhold opfattes som autentisk. Det er ikke skabt af marketingafdelinger i store, multinationale firmaer, men derimod af YouTuberne selv og eventuelle netværk. Selvfølgelig baseret på briefs og dialog mellem brand og YouTuber, men i et univers, som mennesker +25 år har svært ved at forstå kræver det fra brands tillid til YouTuberne og deres format at give YouTuberne frit spil til at skabe content.

Et godt eksempel på en sponsoreret video, hvor brandet har vist tillid til YouTuberen, er Alexander Husums video ”JEG ER FUGL”, hvor Oister er sponsor på videoen, men hvor indholdet er sjovt, skørt og vigtigst af alt matcher Alexander Husums YouTube-univers. Men hvor fuglen, krabben og østersen, der er kendt fra Oisters reklamevideoer, alligevel indgår. Og til trods for at Alexander Husum bruger de første ti sekunder af videoen på at forklare, at det er en sponsoreret video, har den alligevel nået 125.000 views og 338 kommentarer i skrivende stund.

3. Anerkend, at du ikke nødvendigvis forstår, hvorfor indholdet er interessant for målgruppen

Bare fordi du ikke forstår indholdets værdi, betyder det ikke, at indholdet ikke har værdi. Har du fx en klassisk marketing- eller kommunikationsuddannelse, er der en god chance for, at du ikke forstår indholdets værdi og format – og det er okay. I stedet for at fokusere på at styre indholdet, så kig på resultaterne af videoen. Hvor mange kliks har I fået til jeres website som følge af videoen? Har videoen genereret salg? Eller nye indsigter? Og hvis målet er brand awareness hos målgruppen, er det så ikke nok, at videoen har fået hundredetusinde views?

Den digitale verden på YouTube er et skævt, mystisk sted, og det er ikke sikkert, du nogensinde kommer til at forstå den helt. Men de danske YouTubere sætter dagsordenen for en rigtig stor og voksende målgruppe, og som brand kan der være stor værdi i at benytte sig af dette forholdsvis nye format.


*) Tallene er taget her fra

Nadine Nordvig
Morten Schubert
Artikler
23. november 2016