Bikubenfonden: Ung mellem anbringelse og eget hjem

CASE

Bikubenfonden igangsatte i 2019 arbejdet med et nyt, strategisk fokusområde: Anbragte unge i overgangen mellem anbringelse og eget hjem.

 

Tidligere anbragte unge er desværre overrepræsenteret i alle de forkerte statistikker – eksempelvis har 2 ud af 5 hjemløse unge været anbragt som barn.

 

Som led i arbejdet med det nye fokusområde udgav Bikubenfonden en rapport, som stillede skarpt på problemet og mulighederne for at hjælpe tidligere anbragte unge bedre på vej, når de fylder 18 og skal flytte hjemmefra.

 

I Radius samarbejdede vi med Bikubenfonden om at udbrede kendskabet til problemstillingen.

 

Forud for lanceringen af rapporten udviklede Radius og Bikubenfonden sammen position, budskaber og prioriteter for Bikubenfondens kommunikation om det nye fokusområde.

 

Rapporten blev lanceret på et event for udvalgte samarbejdspartnere, beslutningstagere og ikke mindst – tidligere anbragte unge selv, og rapportens resultater fik stor opmærksomhed i nationale medier og fagmedier.

 

Samtidig med lanceringen kørte Bikubenfonden en kampagne på sociale medier for at skabe yderligere fokus på problemstillingen blandt udvalgte målgrupper.

 

Sammen med udvalgte samarbejdspartnere har Bikubenfonden nu igangsat en række initiativer med henblik på at udvikle nye løsninger, som hjælper tidligere anbragte unge i overgangen mellem anbringelse og eget hjem.

 

Læs mere om arbejdet hos Bikubenfonden.

 

Kunde

Bikubenfonden

Disciplin

PR og digitalt