Rådet for Sikker Trafik: Kommunernes Trafiktest

CASE

Rådet for Sikker Trafik (RFST) ønskede at styrke trafiksikkerheden blandt børn og unge samt sikre, at trafikundervisningen bliver prioriteret i kommunerne.

 

Samtidig ønskede RFST indblik i, hvordan de enkelte kommuner håndterer trafiksikkerhed blandt børn og unge, samt hvor RFST kan bidrage med rådgivning og materiale.

 

For at afhjælpe udfordringen blev Kommunernes Trafiktest iværksat. Radius har siden 2017 stået for at gennemføre Kommunernes Trafiktest, der undersøger arbejdet med trafiksikkerhed blandt børn og unge i samtlige kommuner.

 

Ud over at bidrage med data til RFST bliver testen også brugt til at sætte fokus på særlige indsatsområder og hjælpe kommunerne med at forbedre deres arbejde med trafiksikkerhed.

 

På baggrund af kommunernes svar i testen, udformes individuelle anbefalingsbreve til kommunerne, der kommer med konkrete anbefalinger til, hvordan de kan styrke arbejdet med trafikundervisning.

 

Trafiktesten har skabt større politisk opmærksomhed om trafikundervisning i kommunerne og sat fokus på vigtigheden ved et lokalt samarbejde. De individuelle anbefalingsbreve har medvirket til, at kommuner har forbedret deres testresultat over en årrække.

 

Desuden har testen givet RFST værdifuld viden om kommunernes indsats på de enkelte trafiksikkerhedsområder, som RFST har kunne bruge i den løbende dialog med kommunerne.

Kunde

Rådet for Sikker Trafik

Disciplin

Analyse