Hvad kan vi forvente af
en bred flertalsregering?
forvente af en bred
flertalsregering?
Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne har gjort det, som for få uger siden virkede fuldstændig urealistisk. En nuværende og en tidligere statsminister har fundet sammen. Venstre og Socialdemokratiet har (for en stund) lagt kampene i graven. Et helt nyt parti er strøget ind i regeringen. Rød, blå og lilla er gået sammen i et arbejdsfællesskab. Partier, der vil forandre og udvikle. I Radius har vi dykket ned i regeringsgrundlaget. Læs med her.
Danmark har fået en SVM-regering. En regering, der har sat sig som mål at løse de store udfordringer – inflation, klimakrise, energikrise, forsyningskrise og velfærdskrise – gennem bl.a. reformer, hurtigere indfasning af nuværende aftaler, afbureaukratisering og øget frihed for den enkelte, virksomheder og den offentlige sektor.
Det er en erhvervsvenlig regering, der vil sikre, at virksomhederne og den offentlige sektor har de medarbejdere, de skal bruge. En regering, der har fokus på at indfri klimaambitionerne frem mod 2030 – og hæve dem efter 2030.
Og en regering, der vil bruge flere penge på forsvar og på at beskytte Danmarks sikkerhed. Alt sammen noget, der er relevant for og stiller nye krav til dansk erhvervsliv.
Nu skal regeringen i arbejdstøjet. Og vi mangler fortsat at få at vide i hvilken rækkefølge regeringen vil gå til værks med sine planer.
Her er hovedlinjerne i regeringsgrundlaget:
En stærk og robust økonomi gennem reformer
Regeringen vil gennemføre reformer for at understøtte fremdriften i dansk økonomi, styrke beskæftigelsen og sikre vækst. Den nye regering imødekommer dansk erhvervsliv og de store erhvervsorganisationers ønske om at øge arbejdsudbuddet.
Den gør det, som ikke lykkedes for den rene S-regering. Vi står med en særdeles erhvervsvenlig reformregering. Nu skal den levere.
Nye klimamål
Den nye regering vil bruge kræfterne på at levere på de eksisterende klimamål frem mod 2030 bl.a. ved at indføre en CO2e-afgift for landbruget. Den afventer som ventet ekspertgruppen for den grønne skattereforms anbefalinger inden, den vil fremsætte en model. Provenuet fra afgiften vil blive ført tilbage til landbruget.
Klimaambitionerne skrues op frem mod 2045. Her skal Danmark være klimaneutralitet og i 2050 skal udledningerne være reduceret med 110%. Den nye regering fastholder et højt tempo på den grønne omstilling og fokuserer på at implementere initiativer og omsætte mål til praksis frem mod 2030.
Tilsammen fastholder det presset på de danske virksomheder inkl. hele fødevareerhvervet til at omstille sig hurtigt og fremskynde investeringer.
Forceret grøn omstilling
Vindmøller skal op. Flere solceller etableres. Danskerne skal udskifte gas med fjernvarme. Og det hele skal udrulles i et lynhurtigt tempo. Derfor skal barrierer fjernes, og energiplanlægningen skal koordineres.
Hertil har den nye regering hentet inspiration fra coronatiden til at løse energi- og forsyningskrisen.
Den vil etablere en national, tværgående funktion, en national energikrisestab – NEKST – der skal identificere og rydde stopklodserne af vejen og sikre koordinering.
Energisektorens bønner om mindre bureaukrati, hurtigere sagsbehandlingstider, et nyt syn på reguleringen af elnettet og fremrykkelsen af biogasudbud, ser ud til at blive hørt.
Styrkelse af dansk forsvar og sikkerhed
I lyset af usikkerheden og krig i Europa, vil regeringen styrke dansk forsvar og sikkerhed. Det sker bl.a. ved at fremrykke indfasningen af det varige løft af udgifterne til forsvar og sikkerhed til 2 pct. af BNP fra 2033 til 2030.
Forsvar og sikkerhed er en af regeringens nøgleområder, og det må forventes at blive kanaliseret over på dansk erhvervsliv i form af øgede krav til f.eks. cybersikkerhed.
Mere frit valg og afbureaukratisering
Regeringen vil frisætte den offentlige sektor og gøre den mere attraktiv at arbejde i. Man vil også styrke det frie valg, så den enkelte borger får flere muligheder for at vælge den velfærd og service, der passer bedst til den enkelte.
Der fremsættes derfor bl.a. en ny ældrelov. Afbureaukratiseringen af den offentlige sektor skal intensiveres. Tiltagene kan styrke den offentlige sektors mulighed for at konkurrere om fremtidens arbejdskraft.
Læs hele regeringsgrundlaget her.