Kreativitet er ikke
en gave fra Gud

Morten Skøtt
Artikler
7. september 2018

Jeg har aldrig selv arbejdet på et reklamebureau, men rygtet siger, at i gamle dage (læs: før finanskrisen), der tog bureauets ”kreative” på hotel, når der skulle udvikles en vanvittig kreativ idé til en kampagne.

Så kom de tilbage til bureauet efter et par dage med tre plancher med post-its på og en barregning, der ville får Lars Løkke til at spærre øjnene op. Værsgo, de kreative har gjort de igen! Genialt!

Der er helt sikkert mange gode idéer, der er opstået på den måde. Og jeg dømmer ikke. Hvis det fungerer, og der er kunder, som vil betale for det, så er det fint. Jeg bliver nærmest misundelig.

Det interessante her er dog begrebet ”kreative”. Der hersker mange steder (ikke kun i reklamebranchen) en opfattelse af, at kreativitet er en særlig evne, nogle få mennesker med krøllede hjerner besidder. En gave de er født med.

Men skal du absolut have en filthat på hovedet, et lille overskæg og iføre dig et bordeaux jakkesæt med for korte bukser og seler for at være kreativ? Selvfølgelig skal du ikke det. Og jeg beklager den ikke-så-kreative fordom.

Hvordan bliver man kreativ?

Lad os først afmystificere begrebet kreativitet. En god idé opstår ikke ud af det blå. Kreativitet handler om at kombinere og sætte virkeligheden sammen på nye måder. Det kræver domænespecifik viden – det er først, når du kender traditionen, at du kan forny den.

Det første skridt handler sådan set ret banalt om, at du ved noget om det felt, du ønsker at være kreativ inde for. Herefter handler det om at have det rigtige mindset og kende til nogle teknikker, der kan skubbe den kreative proces i gang eller videre.

Jeg abonnerer ikke på idéen om, at ”alle er kreative”. For det er alle ikke. Men det kan trænes. Især to ting kan hjælpe dig til at bane vejen for den gode idé, som ligger og lurer under overfladen.

1. Fold de korslagte arme ud

De fleste mennesker har en grundlæggende kritisk tilgang til idéer, de præsenteres for af andre. Vi leder instinktivt efter hullet i osten. ”Har du overvejet X, Y og Z?” ”Er det realistisk?” ”Det har vi ikke råd til” og så videre.

Vi har lært, at vi skal være kritiske og stille spørgsmålstegn. At vi skal afgrænse os og være fokuserede. Og det er i mange tilfælde også både sundt og godt for effektiviteten. Men ikke for kreativiteten.

En god idé opstår sjældent ud af det blå. Den skal kastes op i luften som en ballon og bokses rundt i lokalet, indtil alle rundt om bordet er trætte i armene, og den falder til jorden. Først her må den vurderes. Var det en god ballon? Var der luft nok i den? Er vi glade for farven? Hvis du bare sidder og kaster dartpile efter hver ballon, der sendes op, så får vi aldrig svar på de spørgsmål.

Tænk over det næste gang du deltager i et møde, hvor I skal komme på en god idé. Vær åben over for alle forslag og byg videre på dem. Så kan de altid blive skudt ned på et senere tidspunkt.

2. Sæt kreativiteten på formel

Det kan man sgu da ikke! Kreativitet skal da flyde frit og ikke begrænses! Slap asier. Hvis bare det var så simpelt. Oftest er det, når vi slet ingen begrænsninger har, at kreativiteten har de sværeste vilkår. Det blanke stykke papir. Hvor skal man starte? Og når de fleste af os instinktivt er skeptiske over for idéer, som slynges ud af andres munde, så kan det være godt for den kreative proces at opstille nogle regler eller dogmer.

Der findes et hav af teknikker og metoder til kreative processer. De fleste er bekendte med brainstorms. De færreste bruger dem rigtigt. Her kommer vi tilbage til min første pointe. Har du prøvet at sidde i en brainstorm, hvor dine idéer er mødt med ”det har vi prøvet før” eller ”det er der slet ikke budget til”?

Den slags udmeldinger er dræbende for en kreativ proces. Først og fremmest mindsker det lysten til at komme med den næste idé, fordi man frygter, at den bliver nedstemt hurtigere end et forslag om helstegt pattegris til den årlige generalforsamling i Danske Vegetarisk Forening.

Det er synd, når den mest effektive måde at generere en god idé på er at få rigtig mange idéer. Og kreativitet opstår, når vi lader os inspirere af hinandens idéer og tanker. Det gode gamle råd om, at man ikke må sige nej i brainstorm holder med andre ord stadigvæk. Så kan man altid begrave forskellige spor i en ny proces, der ikke handler om idégenerering, men om at kvalificere alle de idéer, der er opstået i brainstormen.

En god idé skal moduleres, omformuleres og modnes over tid, før den bliver rigtig god. Det findes der også en masse teknikker til, som jeg måske kan komme ind på ved en anden lejlighed.

Kreativitet opstår, når der er behov for det. Det kræver viden om feltet, og det kræver den rette indstilling. Og processen kan hjælpes på vej af nogle teknikker eller øvelser. Det vigtigste at huske på er, at kreativitet ikke handler om at opfinde den dybe tallerken. Det handler om at lade sig inspirere, justere og bygge videre på ting, du allerede kender i forvejen eller kan researche dig frem til. Bare se at komme i gang.

Morten Skøtt
Artikler
7. september 2018