Politisk stilhed før stormen:
Hvad skal vi bruge ventetiden på?

Politisk stilhed
før stormen:
Hvad skal vi bruge
ventetiden på?

Phillip Dimsits Lerer Major,
Seniorrådgiver
Blog
21. november 2022
For alle os med interesse for politik, føles de her dage som evigheder. Medmindre man har sin vanlige gang på Christiansborg, befinder det politiske Danmark sig nemlig i en slags venteposition. En hviledag, der blev til uge. Snart en måned. Og som kommer til at vare ved noget tid endnu. Men det er ikke ensbetydende med, at virksomheder og organisationer blot skal slå benene op på skrivebordet. Tværtimod.

Selvom vi befinder os i en tid uden en regering, så er et nyt folketing sammensat. Og de er klar til at komme i gang med arbejdet. Det nye folketing er kendetegnet ved, at der er kommet en række nye partier på tinge. Samtidig er der blevet skiftet ud på en række medlemmer i de ’gamle partier’. I alt er der kommet 65 nye folketingsmedlemmer til. Nogle af dem med erfaring fra tidligere hverv i folketing, region eller kommune, men de fleste uden.

Det betyder, at der nu sidder en stor gruppe nyvalgte folketingsmedlemmer, som skal sætte sig ind i alt fra udvalgsarbejde og ordførerroller til ressortområder. Hvad er egentlig forskellen på et §20-spørgsmål og et udvalgsspørgsmål? Hvad er forskellen på CO2 og en anden drivhusgas? Hvordan får jeg gennemført mine mærkesager?

En opgave, der kan virke uoverskuelig. For modsat i mange virksomheder, så har Folketinget ikke et decideret onboarding-program, der giver nyvalgte medlemmer en hurtig og effektiv indføring i alt fra klimapolitik til strukturel ledighed. Her kan man som virksomhed og organisation bidrage. 

Derudover har de mange nye partier skabt en ny magtbalance internt i Folketinget, hvilket de nuværende regeringsforhandlinger er et udtryk for. Men det betyder også, at man på ny skal kortlægge og forstå, hvordan de nye og gamle partier positionerer sig, og hvilken rolle de vil få frem mod næste valg.

Endeligt betyder det, at virksomheder og interesseorganisationer skal definere og tilpasse budskaber, argumenter og udspil, så de er gangbare i en ny politisk virkelighed. 

Men hvor efterlader det de virksomheder og organisationer, der har behov for at gå i dialog med Folketinget om fremtidens rammevilkår? Det efterlader dem et godt sted. For netop nu er der mulighed, tid og ro til at gøre det, der sjældent er plads til, når først der er dannet regering.

Her følger tre gode råd til at bruge ventetiden på en ny regering konstruktivt, så I som virksomhed eller organisation er bedst muligt klædt på til fremtidens politiske landskab.

#1: Kortlæg det nye folketing

Her er det ikke kun et spørgsmål om at bestille Altinget eller Folketingets nye plakat, der viser det nye folketing. I højere grad er der tale om en kortlægning, hvor I får indsigt og forståelse for, hvem det nye folketing er.

Hvem er nye ordførere? Hvilken baggrund og mærkesager har de nyvalgte medlemmer, og hvilke udspil har partierne slået sig op på i valgkampen?

Overblikket og kortlægningen skal I bruge til at prioritere og forme jeres indsats overfor de mest relevante politikere og beslutningstagere. 

#2: Definér budskaber, positioner og viden, I kan bidrage med

Hvor har I en viden og indsigt, som I kan tilbyde nyvalgte og eksisterende medlemmer i Folketinget? Det vil i mange tilfælde ikke være den samme viden og budskaber, som I skal levere på tværs af det nye folketing.

Det afhænger af det enkelte medlems og partiets ståsted til det politiske område, som er vigtigt for jeres virksomhed eller organisation. Derfor er det afgørende, at I prioriterer i jeres indsats og definerer, hvem I skal tale med og hvilken viden, der vil være mest relevant at tilbyde. 

#3: Opbyg relationer og tilbyd jeres viden – enkelt formidlet

Det kan virke banalt, men i mange tilfælde kan den viden, I sidder med som virksomhed, være afgørende for de nyvalgte beslutningstagere. Tilbyd jer derfor som videnspartner og klæd de nyvalgte medlemmer på med den viden, I mener er relevant for at forstå jeres marked eller branche.

Det er nu, I skal starte arbejdet med at opbygge et tillidsfuldt forhold, så folketingsmedlemmet vil gøre brug af jeres viden og sparring fremadrettet. I kan tilbyde jeres viden på mange måder, og mange folketingsmedlemmer vil allerede være ombejlet med forespørgsler om kaffemøder, virksomhedsbesøg og – hvis de er heldige – et DJ-gig på Folkemødet.

Derfor bør I skrive jeres budskaber og viden ned i et format, der er kort, letlæseligt og distribuerbart. En konsulent ville kalde formatet en one-pager. Men fylder den to sider, så går det også. Det afgørende er, at den viden, I formidler, er relevant for modtageren. Sæt jer i deres sted. Hvis I skulle forstå jeres marked og virksomhed, hvad er så den vigtigste information, I kan formidle? 

Når I har kortlagt jeres interessenter, prioriteret jeres indsats, defineret jeres budskaber og formuleret jeres viden, bør I række ud til de folketingsmedlemmer og deres politiske ansatte, der er relevante for jer.

Send dem en mail (de findes offentligt) og tilbyd jeres ekspertise. Ikke for at komme med jeres 10 ønsker til finansloven, men for at tilbyde jer som videnspartner, der vil bidrage til de nyvalgtes arbejde. 

Og husk…

Det er i det gode samarbejde og ved den gensidige respekt, at god interessevaretagelse opstår. Forstå, hvad den pågældende politiker har brug for her og nu. Drop ønskelisterne og for Guds skyld, hold det kortfattet. 

God hviledag (uge, måned). 

Phillip Dimsits Lerer Major,
Seniorrådgiver
Blog
21. november 2022