Radius ansætter nye rådgivere

Radius ansætter nye rådgivere

NYHED

Radius skyder 2019 i gang med at byde tre nye kolleger velkommen: To rådgivere, Fie Ebbesen Graae og Bjørn Ubbe Ebbesen, og en student, Sascha Gaml, til analyseteamet.

 

Fie Ebbesen Graae kommer fra en stilling som kommunikationskonsulent hos Help PR. Hun er uddannet fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og har også arbejdet for Hansen Agenda og været radiovært og reporter på Universitetsradioen. Fies skarpe blik for framing af historier og aktivering på tværs af kanaler skal nu skabe værdi for Radius kunder.

 

Radius har også ansat Bjørn Ubbe Ebbesen. Bjørn har været både praktikant og student hos Radius og vender nu tilbage som rådgiver efter et studioophold på Sciences Po, Paris School of International Affairs, samt to år som student i Statsministeriet og et praktikophold i Folketinget. Bjørn har også tidligere været ansat hos Infomedia. Hans skarpe analytiske blik for både PR og public affairs vil komme en lang række af Radius’ kunder til glæde.

 

Sasha Gaml er ny student i Radius’ analyseafdeling. Sasha afslutter snart en kandidatgrad i sociologi og er stærk på metode og statistik. De kompetencer har hun tidligere bragt i spil hos NIRAS, Center for Ledelse og Danmarks Lærerforening, hvor hun tidligere har været ansat.