Aldrig før har der
været så stor
rift om vores
kompetencer

Aldrig før har der
været så stor rift om
vores kompetencer

Nyhed
30. marts 2023
Radius CPH A/S rundede i 2022 en række milepæle. Vi nåede højeste bruttoavance i virksomhedens historie. Antallet af fuldtidsansatte voksede med mere end 20 procent. Og så har vi investeret massivt i at udvide forretningen. Blandt andet ved at styrke rådgivningen inden for public affairs samt ved at udvide det kreative team og løfte kampagneforretningen. Radius CPH forventer at ansætte endnu flere i 2023.

Rekordstor bruttoavance på DKK 47,9 mio. kr. Overskud på DKK 5,2 mio. før skat. Og vækst i antal fuldtidsansatte på 22 procent.

2022 har været et stærkt og travlt år for Radius, som har oplevet en stor tilstrømning af opgaver fra både eksisterende og nye kunder.

”I Radius er vi bedst, når det er svært. Og danske virksomheder navigerer lige nu i en af de mest udfordrende perioder nogensinde. Det skaber et øget behov for kommunikation, hvilket er positivt for en virksomhed som vores, der hjælper virksomhederne til at blive klogere på omverdenen. Derfor har vi som forventet haft en flot vækst i bruttoavancen på 15 % og ender året med den højeste bruttoavance i virksomhedens historie,” siger CEO og stifter af Radius, Nicolaj Taudorf Andersen.

Sætter yderligere tryk på rekrutteringen i 2023

Radius har fortsat vækststrategien ved at lave markante investeringer i forretningsområder inden for blandt andet public affairs, kampagner og kreativitet.

Virksomheden er gået fra at være 36 til 44 fultidsmedarbejdere ved årsskiftet. Det fordeler sig på cirka 50 mennesker med deres daglige gang i virksomheden, når studenter og faste eksterne også regnes med.

Og Radius CPH sætter yderligere tryk på rekrutteringen i 2023, hvor man forventer at føje flere profiler til holdet.

”De mange nye kollegaer giver os ikke blot bredere og dybere kompetencer. Det styrker vores rådgivning og gør os i stand til at løse større og mere komplekse opgaver, som skaber værdi for vores kunder. Det er vores medarbejdere, der er kernen i det, vi gør. Derfor glæder det mig ekstra meget, at virksomheden i et år med stor vækst og udvidelse i antallet af medarbejdere har kunnet fastholde både høj medarbejder- og kundetilfredshed. Det giver et solidt grundlag for at udvikle virksomheden i 2023 og frem,” siger Nicolaj Taudorf Andersen.

Mange nye muligheder

Gennem snart tyve år har Radius specialiseret sig i transformationer og kommunikation i forbindelse med forretningskritiske situationer.

Den ekspertise har været særligt eftertragtet i 2022. Og i det kommende år bliver behovet kun skærpet, vurderer Nicolaj Taudorf Andersen.

”De danske virksomheder opererer i et meget udfordrende landskab. De har ansvaret for at komme ud over stepperne og levere resultater, der lever op til ejere og investorers krav. Samtidig skal de sikre arbejdspladserne i virksomheden, mens de bliver ramt af kriser fra alle leder og kanter. Det giver et betydeligt behov for vores udvidede kompetencer inden for en lang række kommunikationsdiscipliner. Det giver på alle måder mening og er spændende at være en del af,” siger Nicolaj Taudorf Andersen.

Læs hele årsrapporten for 2022 her.

Nyhed
30. marts 2023