Redaktørens guide:
Pia Kjærsgaard-finten
og andre guldkorn
Pia Kjærsgaard-finten
og andre guldkorn
En god tekst kan se ud på en milliard måder, og der vil altid være delte meninger om, hvorvidt en tekst er god eller ej. Men der er alligevel små generelle fintuninger, der som regel kan gøre en tekst bedre, lettere at læse og mere lækker. Her er fem simple, snusfornuftige og succesgaranterende råd.
I min tid som redaktør er jeg stødt på et væld af forskellige tekster. Mange dårlige, mange nogenlunde gode og få rigtigt gode. De dårlige tekster skal ofte masseres og ændres en del, mens de nogenlunde gode tekster ikke er langt fra at blive rigtig gode.
Ofte skal der nemlig ikke mange justeringer eller meget tid til for at løfte en tekst op i superligaen. I indlægget her har jeg samlet mine allerbedste fifs i fem gode råd.
Gør ”Enter” til din bedste ven
Først og fremmest skal du huske, at mange læsere ofte skimmer en tekst, før de bestemmer sig for, om de vil dykke ned i den eller ej. Det gælder helt sikkert også det her romanlange blogindlæg.
Derfor er mit første råd: Skim din egen tekst igennem og spørg dig selv: ”Ville jeg selv kunne overskue at læse den i dybden?”
I dag bliver langt de fleste tekster læst på en skærm, og der fungerer det bare bedst med flere og relativt korte afsnit. Det giver øjnene ro og læseren en mulighed for at orientere sig hurtigt i teksten.
I den forbindelse kan mellemrubrikker være rigtig gode. Derfor skal de kæles for – næsten lige så meget som din rubrik (mere om det senere…).
Du har 3 til 5 ord til at sige, hvad de enkelte afsnit handler om og/eller til at pirre læserens nysgerrighed. Så det gælder om at være kreativ.
Lav Pia Kjærsgaard-finten
Og når vi nu er ved mellemrubrikker og afsnit, så lad os lige dvæle lidt ved overgangen fra ét afsnit til det næste.
I min tid som journalistpraktikant var min redaktør konstant efter mig, fordi han ville have bedre overgange. En mellemrubrik giver dig nemlig ikke bare sådan uden videre retten til at begynde på noget helt nyt.
En skribents fornemmeste opgave og evige mål er at få læseren til at læse helt ned til sidste strofe, og derfor skal der skabes liv og fremdrift i teksten, så læseren ikke kan lade være med at læse videre.
Pia Kjærsgaard har regnet den ud. En ven gjorde mig engang opmærksom på hendes helt særlige teknik under interviews.
I stedet for at holde pause, når en sætning er slut, holder hun pause midt i en sætning og laver i stedet en hurtig overgang fra den ene sætning til den anden. På den måde er det svært at klippe i hendes svar – og hun får derfor mere taletid.
Hvor sandt det er, ved jeg ikke, men tankegangen er god nok. Og den kan vi skribenter tage ved lære af.
Arbejd derfor med glidende overgange efter hver mellemrubrik, for eksempel ved at referere til den foregående sætning eller pointe.
Det kan man gøre ved at bruge overgangsord eller -sætninger som ’derfor’, ’selvom’, ’på trods af’, ´ifølge John Johnsen er der altså’ og lignende.
Drop direktørens fakta-tale
Foruden glidende overgange til at skabe liv og fremdrift i teksten, kan citater også være med til at give teksten liv og følelse. Hvis du bruger dem rigtigt vel at mærke.
Citater kan nemlig hurtigt virke larmende og overflødige. Overvej derfor altid, om de informationer, der fremgår af citatet, absolut skal siges af kilden, eller om de kan skrives ud i brødteksten.
Lad os bruge følgende tænkte citat som eksempel:
”Her i virksomheden har vi 300 ansatte. Der er stor diversitet i sammensætningen, da 46 procent er kvinder, og vi både har unge og ældre. For eksempel er 30 procent over 55 år. Det betyder meget for vores kultur her i virksomheden, at der er så stor diversitet, og det skaber en rigtig god dynamik og kreative resultater,” siger John Johnsen, der er direktør i Johnsen A/S.
Her kan man som skribent med fordel lade brødteksten fortælle de faktuelle informationer og i stedet lade kilden uddybe, hvilken betydning det har. Bonus er, at det også giver et bedre overblik i teksten:
Johnsen A/S har altid lagt vægt på at have stor diversitet i virksomheden. 46 procent af de ansatte er kvinder, og der er både unge og ældre medarbejdere. 30 procent af de ansatte over 55 år.
”Det betyder meget for vores kultur her i virksomheden, at der er så stor diversitet, og det skaber en rigtig god dynamik og kreative resultater,” siger John Johnsen, der er direktør i Johnsen A/S.
Find din indre morder frem
Fra overblik, overgange og citater til noget lidt mere blodigt. Nu skal det nemlig handle om en god gammeldags kliché, som er blevet kliché, fordi den er så virkelig vigtig: Kill your darlings.
Ofte kan man som skribent blive fuldstændig forelsket i en formulering eller et stykke fakta, der for alt i verden skal være en del af teksten. Sandheden er imidlertid ofte, at det slet ikke er tilfældet.
Måske er du som skribent ikke engang klar over, at du alt for stædigt har holdt fast i en mærkelig formulering eller en ligegyldig pointe, der er ude af kontekst.
Det er her, redaktøren kommer ind i billedet. Og din kollega kan sagtens agere redaktør og slå dine darlings ihjel (sammen med din slåfejl og kommafejl, som kan gøre en ellers god tekst rigtig træls at læse). Få derfor altid et par friske øjne på din tekst.
Tænk dig om – du gætter aldrig, hvad der sker
Du ved det sikkert godt. Rubrikken er vigtig. Der er utallige blogs derude i cyberspace, der gør sig kloge på, hvordan man skriver den perfekte rubrik.
Dem vil jeg for det første ikke prøve at konkurrere med, og for det andet tror jeg ikke på, at der findes en opskrift, man kan følge til punkt og prikke. For alt er relativt.
Én ting er dog sikkert: Brug tid og energi på at finde en god rubrik. Det kan du gøre ved at skrive så mange overskrifter ned, som du kan finde på.
Herefter kan du som regel dels hurtigt se, hvilke der virker for lange, for snørklede eller for passive – eller virkelig skaber blikfang. Og dels få en fornemmelse af, hvordan læseren vil modtage beskeden ved at læse dem højt for dig selv én efter én.
Nu vi er ved det med rubrikker, så lad os lige aflive en udbredt misforståelse angående clickbait-overskrifter:
Clickbait er, når rubrikken lover mere, end den kan holde. Det handler altså om, at selve artiklen ikke lever op til læserens forventninger, og ikke at overskriften er så lokkende, at du klikker på den.
Hvis læseren er tilfreds med artiklen bag overskriften, er det ikke clickbait. Derfor må du altså gerne lokke og pirre læserens nysgerrighed – bare du holder, hvad du lover.
Og så lige en sidste bøn…
Sørg nu for, at kommaerne sidder lige i skabet! Og når du kan kommareglerne til fingerspidserne, kan du begynde at bruge din tegnsætning på en kreativ og effektfuld måde.
Det har min gode kollega, Christian, skrevet en blog om, som du kan læse lige her.