To nye rådgivere
til Radius

To nye
rådgivere
til Radius

Nyhed
19. februar 2021
Det er godt med ting at glæde sig over i denne tid, og vi er overordentligt glade for at kunne byde to nye, skarpe kolleger velkommen i Radius. Louisa Dybdahl og Lasse Strüwing Hansen er ansat som rådgivere og skal blandt andet styrke vores rådgivning inden for PR, kampagner og public affairs.

Radius starter 2021 med ansættelsen af to nye kolleger.

Louisa Dybdahl er ansat som rådgiver med speciale i PR, digital aktivering og kampagner.

Louisa har tidligere arbejdet med PR hos Dansk Arkitektur Center, change communication i KMD, SoMe i Røde Kors og senest med kampagner, PR og influencer marketing hos Advice.

Da Louisa startede i Radius, havde hun netop sat sidste punktum i sit speciale i film- og medievidenskab på Københavns Universitet. Her undersøgte hun, hvordan man effektivt tilrettelægger sundhedsfremmende kommunikationsindsatser målrettet unge. Hun har desuden to bachelorgrader i henholdsvis dansk & kulturformidling og film- & medievidenskab.

Lasse Strüwing Hansen er ansat som rådgiver med speciale i public affairs, kampagner og PR.

Lasse har en fortid som byrådsmedlem i Fredericia Kommune, ligesom han har bestridt tillidsposter i fagbevægelsen.

Før Radius var Lasse kommunikationsrådgiver i HK Danmark, og han har derudover arbejdet som presseansvarlig for Siumut i Folketinget, medarbejder i Socialdemokratiet og konsulent i FOA. Lasse har læst medieproduktion og ledelse på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Et kæmpestort velkommen til både Louisa og Lasse. Vi er meget glade for at have fået jer med på holdet. 

Nyhed
19. februar 2021