Her er, hvad du skal vide om podcasts
Flere podcasts så dagens lys i 2018, og lytterne strømmer til. Populariteten er forståelig, for mediet er som skræddersyet til on-demand kulturen og rummer stort kommercielt potentiale for virksomheder. Men hvad er op og ned i podcastuniverset? Her får du et crash course.
Det første, du skal indstille dig på, er, at podcasts er kommet for at blive. Selvom podcastmarkedet stadig er et nichemarked, så vokser det. Ifølge DR’s medierapporter lyttede 9 procent af danskerne ugentligt til podcast i 2016. I 2017 var tallet steget til 15 procent. Og helt dugfriske tal fra Radius’ analyseafdeling viser nu, at 37 procent af de danske podcastlyttere forventer at lytte mere til podcasts i fremtiden.
Udviklingen i antallet af podcastlyttere giver god mening. Mediet er nemlig som skræddersyet til den streamingglade forbruger. Podcast byder på on-demand indhold på samme måde som Netflix og Youtube. Og on-demand er noget, vi kan lide, fordi det giver os mulighed for at lytte præcis, når det passer os.
Hvem taler?
På nuværende tidspunkt er det danske podcastunivers stærkt præget af velintegrerede medieinstitutioner som DR, radio24syv, Berlingske og Politiken. Men selvom de tunge drenge har sat sig på store dele af markedet, så er der også plads til podcasts fra bloggere, meningsdannere, organisationer, veninder og fodboldentusiaster. Og der kommer ugentligt nye aktører til. Mørkeland er et eksempel på en podcast, som hittede i 2018 uden at have store producenter i ryggen.
Hvem lytter – og hvornår?
Ifølge DR’s Medierapport 2017 er det primært unge danskere, som lytter til podcasts. Hele 16 procent af teenagere bruger mediet ugentligt, og blandt de 20-39-årige er niveauet 25 procent. Omvendt er det kun 5 procent af danskere over 60 år, som lytter til podcast ugentligt. Radius’ undersøgelse viser desuden, at de fleste danske podcastbrugere (42 procent) lytter til podcasts for at slappe af. 30 procent lytter til podcasts, når de skal fra A til B på cyklen eller i toget.
Hvor kommer lytterne fra?
Noget kunne tyde på, at podcastlytterne overgår fra artsfællen, radio. Ifølge DR’s Medierapport 2017 er antallet af DAB-lyttere nemlig faldende. Inden for sidste kvartal i 2017 faldt antallet af lyttere med 16 procent. Men podcasten bliver også prioriteret over andre underholdningsmuligheder. Ifølge Radius’ undersøgelse er 20 procent af de danskere, som lytter til podcasts tilbøjelige til at vælge podcasten over både film og serier.
Er der penge i det?
Selvom podcastmarkedet modnes, så kan du som podcaster endnu ikke brødføde familien alene ved hjælp af din podcast. Men ser du i stedet podcasten som facilitator for andre spændende forretningsmuligheder, er potentialet til at se og føle på. Og også for virksomheder kan podcast være et supplement til eksisterende kommunikationsaktiviteter. Men det kræver, at man har noget på hjerte.
Har man det, så kan podcasts f.eks. være med til at facilitere og etablere tætte fællesskaber på sociale medier. Det åbner for en ny række muligheder for at udbrede kendskabet til podcasten og dens indhold over for nye potentielle lyttere. Og så kan podcasten føre til foredrag og samarbejder af anden art.
Penge er derfor sjældent dét, der bør komme først, hvis du overvejer at starte en podcast. Og det bør nok heller ikke være det eneste succeskriterie. I nogle tilfælde kan dét at have lytternes fulde opmærksomhed, når man fortæller om sin sag i 10-30 minutter, være lige så meget værd. Mediet er derfor ideelt som platform for folk, som ønsker at positionere sig selv i forhold til et givent emne.
Tak til Eric Ziengs og til Peter Brüchmann og Peter Sindahl, som står bag podcasten Mediano, for en indførsel i deres tanker om podcasts.