Sådan sætter du tegn som en stjerneskribent

< Tilbage til blogoversigt
FORFATTER

Christian Rydal Kirkebæk

Sådan sætter du tegn som en stjerneskribent

BLOGINDLÆG

Det er synd og skam, at mange tekster om tegnsætning kun handler om, hvordan man undgår fejl. For tegnene kan så meget mere end at blive sat korrekt. De er effektive sproglige virkemidler, der burde have fast plads i alle skribenters værktøjskasse. Derfor får du tre råd til, hvordan du sætter tegn, så selv en førsteklasses tekstsnedker bliver imponeret.

Det er ikke ligefrem den mest sexede del af skrivekunsten – tegnsætningen. Jovist, den er vigtig. Det ved vi, der interesserer os for gode tekster. Den er del af det fundament, hvorpå vi bygger vores sproglige kreationer. Den må og skal være korrekt. Ellers giver den støj på linjen.

Men jeg er med på, at mange også synes, at den er kedelig.

Selv jeg har da heller ikke de bedste minder fra mit første møde med disciplinen: Timer henslæbt i monotoni, bøjet over folkeskoleslidte grammatikhæfter og endeløse rækker af intetsigende sætninger – der som selvdøde tusindben bare ventede på at blive dissekeret med min bløde blyant og ekviperet med boller, krydser og kommaer. Ikke just inspirerende.

Så jeg kan godt forstå, at mange ser tegnsætning som noget, man lærer i skolen, og som man ikke siden har lyst til at vise synderlig interesse. Som ren hygiejne.

Men det er synd. For tegnsætning er altså meget mere end dét. Der er forskel på, om du bare lige har givet din tekst en lynskyller under en lunken bruser, eller om du har forkælet den med et langt karbad, bodyscrub og æteriske olier – for nu at blive i billedsproget.

Derfor ærgrer det mig, at så mange tekster om tegnsætning kun handler om, hvordan man sætter tegnene korrekt. Kommaer, punktummer og andre tegn er nemlig, på linje med ord og udtryk, sproglige virkemidler.

Det betyder, at tegnene kan bruges kommunikativt. Til at betone din hovedpointe. Til at fremstille dit budskab lysende klart. Eller til at gøre din tekst endnu mere levende og indbydende for læserne.

Det ved de dygtigste skribenter. De anvender tegnsætningen aktivt til at fine-tune deres tekster, når de skal yde på topniveau. Her kommer der tre eksempler på, hvordan du kan gøre dem kunsten efter.

#1: Fremhæv med komma

Kommaet er sandsynligvis det tegn, som flest kæmper med at sætte korrekt. Og det har givet det et vist ry for at være svært og besværligt. Men kommaet har også sine kvaliteter. Blandt andet er det eminent, hvis du gerne vil betone en pointe eller sætte en tyk streg under et udsagn. Se kommaet i aktion i disse sætninger:

Uden komma: Vi har indtil videre ikke nogen planer om at flytte fabrikkens produktion til udlandet.

Med komma: Vi har, indtil videre, ikke nogen planer om at flytte fabrikkens produktion til udlandet.

Forskellen er umiddelbart lille. Men jeg vil vædde min farmors gebis på, at kommaerne gør en stor forskel for, hvordan de to sætninger bliver læst og forstået af de berørte fabriksmedarbejdere.

Og du behøver ikke altid at bruge to kommaer for at opnå fremhævelseseffekten. Du kan nøjes med et enkelt, hvis det, du gerne vil fremhæve, står til sidst som et efterstillet led:

Vi har ikke nogen planer om at flytte fabrikkens produktion til udlandet, indtil videre.

Her spiller kommaets effekt sammen med den virkning, det giver at skrive noget til sidst lige før et punktum – med et endnu større eftertryk til følge.

 #2: Giv overblik med semikolon

Semikolon er et sjældent tegn. Der er ikke mange, der bruger det. Måske fordi de fleste er usikre på, hvad de skal bruge det til.

Så her kommer et forslag: Én af de effekter, som semikolon kan have, er at gøre det tydeligt, hvilke dele af en sætning, der hænger mere sammen end andre. Det gælder for eksempel her:

Uden semikolon: Arbejdet begynder på torsdag. Alle skal møde kl. 7. Ellers kan vi ikke komme i gang.

Med semikolon: Arbejdet begynder på torsdag. Alle skal møde kl. 7; ellers kan vi ikke komme i gang.

Vi er ude i detaljer for feinschmeckere; det indrømmer jeg gerne. Men detaljerne betyder noget i superligaen. Og læg mærke til, hvordan semikolonet gør det hurtigt at overskue, hvilke sætninger der hører mest sammen. Sådan bidrager det til at give overblik og gøre teksten mere klar.

#3: Skab drama med tankestreg

Tankestregen kan vise sig virkningsfuld, hvis du gerne vil gøre din tekst mere dynamisk og levende. Stregen kan anvendes til at demonstrere, at det efterfølgende er noget overraskende eller uventet. Dermed kan den skabe en vis dramatisk effekt. Se for eksempel disse sætninger:

Uden tankestreg: Endelig fandt jeg mine briller. De lå i køleskabet.

Med tankestreg: Endelig fandt jeg mine briller. De lå – i køleskabet.

Med tankestreg er det tydeligt, at sætningen i højere grad formidler den forbløffelse, som fortælleren oplever ved at finde sine briller uventet et sted. Den bliver nem for læserne at leve sig ind i.

På den måde kan tankestregen understøtte kommunikationen af indholdet i teksten og samtidig gøre den mere inddragende og læseværdig. For hvem elsker ikke et godt drama – også selvom det sker på tekstens mikroniveau?

Del gerne dine egne eksempler på god tegnsætning og sproglige virkemidler

Alt i alt er ovenstående ikke så ringe effekter af så enkle virkemidler, vil jeg mene. Og det er kun tre eksempler. Der findes mange flere. Kender du nogen? Så del dem gerne via kommentarfunktionen herunder.

   FORFATTER

Christian Rydal Kirkebæk

Kommentér