Vores kompetencer
Radius CPH er en af Danmarks førende kommunikationsvirksomheder inden for integreret kommunikation med særlig fokus på corporate kommunikation og public affairs. Derudover har vi specialistkompetencer inden for digitale kanaler, analyse samt design, kreativitet og kampagner.
Vores tilgang
I Radius CPH arbejder vi indsigtsbaseret og problemorienteret. Og altid med vores kunders behov og virkelighed i centrum.
Vores indsigtsbaserede tilgang betyder, at vi sætter os ind i vores kunders forretning og behov, så vi med data og viden kan komme ind til kernen af både problemet, vi skal løse, og kunden, vi skal hjælpe.
Derudover er vi problemstyret i forhold til måden, vi organiserer os på. Det betyder, at vi altid går til opgaven drevet af problemet og ikke discipliner.
Samtidig betyder vores kundeorienterede tilgang, at vores processer skræddersyes til at matche vores kunders behov.
Sidst men ikke mindst hviler vores rådgivning på vores værdier, som er en integreret del af vores rådgivning: Vi er kompetente og går aldrig på kompromis med kvaliteten. Vi er insisterende ærlige. Vi har hjertet med. Og så er det altafgørende for os, at vi skaber varig værdi.
Vi rådgiver om
Corporate kommunikation
I en verden, hvor forandring er den eneste konstant, er klar, målrettet og indsigtsbaseret kommunikation afgørende for at skabe både retning og forretning, reducere risici og forløse potentiale gennem et styrket brand, omdømme og samfundsposition.
Vi rådgiver blandt andet om store transformationer, krise- og risikostyring, samfundspositionering, strategi- og forandringskommunikation, finansiel kommunikation samt toplederkommunikation. Derudover rådgiver vi også om, hvordan brand og omdømme bygges og styrkes samt alle øvrige facetter af kommunikation.
Public affairs
Et afgørende værktøj til at styre risiko og forstå det samfund, virksomheder opererer i, er at have en god relation til de stakeholdere, der har indflydelse på rammerne, som virksomhederne opererer under.
Vi rådgiver blandt andet om, hvordan virksomheder sætter og driver samfundsdagsordener og styrer risiko. Både i relation til den grønne omstilling såvel som by- og infrastrukturudvikling og markedsregulering. Derudover hjælper vi også med at kortlægge, analysere og forstå det stakeholderlandskab, virksomheder skal håndtere, og rådgiver om, hvordan interesser bedst varetages i den sammenhæng.
Vores arbejde hviler på principperne for god lobbyisme, åbenhed og transparens. Vi tror på et samfund, der træffer bedre beslutninger, når stakeholderne omkring en sag er i tæt dialog.
Design, kreativitet og kampagner
Vi elsker ord, og vi sætter en ære i at give dem form og farver og udvikle koncepter med gennemslagskraft. Det kræver dyb indsigt i både målgrupper, kanaler og adfærdsdesign.
Vi rådgiver blandt andet om, hvordan virksomheder påvirker adfærd og handling samt formidler og forankrer viden – både internt og eksternt. Derudover rådgiver vi om, hvordan strategier og forandringsprocesser udrulles gennem stærke kreative koncepter.
Vi hjælper med alt fra udvikling af koncepter og grafisk design til produktion og eksekvering. Derudover hjælper vi med filmproduktion og hjemmesidedesign.
Vi har bl.a. produceret film for DI Produktion, gennemført flere kreative kampagner for By & Havn, bistået med puljekommunikation for Energistyrelsen, udviklet kampagnestrategi og produceret samtlige kampagneelementer for Partnerskab for Dansk Skovbrug, samt udviklet design og visuel identitet i forbindelse med et fremtrædende ejendomsudviklingsprojekt i København.
Digitale kanaler
Vi forstår os på de kanaler, algoritmer og spilleregler, som gør, at virksomheder kan kommunikere effektivt i det digitale landskab og drive engagement, der er med til at rykke holdninger og adfærd.
Vores digitale specialister rådgiver blandt andet om kommunikation på LinkedIn, herunder hvordan virksomheder driver dagsordener, toplederkommunikation, employer branding, thought leadership og kampagner. Derudover driver vi globale indsatser for internationale virksomheder, ligesom vi også hjælper vores kunder med at opbygge egne digitale kompetencer – særligt på LinkedIn.
Analyse
Indsigt i målgrupper, markeder eller interessenter er en afgørende forudsætning for effektiv og meningsfuld kommunikation. Derfor har vi et in-house analyseteam, som er specialiseret i kvalitativ og kvantitativ analyse og omsætning af data til kommunikationsrettede indsigter og koncepter.
Vi rådgiver blandt andet om udvikling og gennemførsel af omdømmeanalyser, brugerundersøgelser, stakeholderanalyser, befolkningsanalyser og evalueringsopgaver. Derudover udvikler vi databaserede koncepter og indekser såsom DBA’s Genbrugsindeks, Advokatsamfundets Retssikkerhedsbarometer, Arla Fondens Børn, Unge og Mad-analyse osv.
Vi har dyb indsigt i disse brancher
Vi rådgiver virksomheder og organisationer, der er dagsordensættende inden for deres markeder. Blandt vores kunder har vi en række virksomheder, der er markedsledere i deres industrier, både i Danmark og internationalt. Vores rådgivning bygger på dyb indsigt i en række forskellige brancher og sektorer kombineret med vores stærke forståelse for både det kommercielle og samfundsmæssige.
og transport
services
og fødevarer
og tele
arealanvendelse
sektor