6 fejl, du begår i dine brainstorms

6 fejl, du begår
i dine brainstorms

Mie Falkenstrøm,
Konceptudvikler og tekstforfatter
Radius
Blog
30. august 2021

Du kender det med garanti. Der står ’Brainstorm’ i kalenderen – og du glæder dig. En times afbræk fra skærmen. En mulighed for at lette måsen fra stolens grove sæde og lade underbevidstheden gøre lidt af arbejdet. Iklædt al din iver drager du mod mødelokalet. Det, du ikke ved på det her tidspunkt, er, at du snart bliver slemt skuffet.

For brainstormen bliver ikke de befriende minutter, du havde håbet på. Energien er lige så tør som kafferesterne i gårsdagens kaffekop, og det er langt fra den forfriskende og livlige oplevelse, du havde håbet på. Men hvorfor?

Her er 6 fejl, du (måske) begår i dine brainstorms – og tips til, hvordan du fikser dem:

Fejl #1: Ingen styrer skuden
Har dine brainstorms en ejer? Hvis du har indkaldt til brainstormen, er du sandsynligvis ejer af mødet. Og der følger et ansvar med netop den rolle, som du bør være bevidst om.  Noget af det vigtigste for en effektiv brainstorm er nemlig, at mødet har en ejer. Ejeren er den, der er ansvarlig for de næste fem punkter i denne blog og ansvarlig for, at I ikke går ind i et lokale og siger: ”Nu skal vi have gode ideer” – for det kan være lettere sagt end gjort.

Tip #1 er altså: Definer en ejer. Hvis du ikke selv er tryg ved at facilitere, kan du alliere dig med en kollega.

Ejeren skal:

  • Gøre det klart, hvad dagens formål er
  • Sikre, at folk ved, hvorfor de er indkaldt
  • Tydeliggøre, hvad der bliver af ideerne efter mødet

Fejl #2: Du asfalterer, mens du kører
”Hvem har en god ide?” Det er sjældent tilstrækkelig planlægning, hvis du går ind til en længere brainstorm. Der kan ofte være brug for en plan for processen. Måske bruger I kun processen til at starte mødet op. Men det handler om, at der skal være en plan for, hvordan I kommer i gang, hvordan I holder snuden i sporet, og hvordan I kan komme videre, hvis papiret bliver ved med at være blankt. Ejeren skal lægge en plan.

En nem måde at starte en brainstorm på er med en braindump. Min foretrukne model er, at hver deltager bruger 5-10 minutter individuelt på at tømme hovedet. Derefter gennemgår man i plenum, hvad man hver især af skrevet. Og voila! Allerede nu har du minimum et tocifret antal post-its med forskellige tanker. Så er vi i gang.

Derfor er tip #2 todelt: Lav en plan for processen og start med en braindump.

Fejl #3: I er ikke klædt på
Det er (desværre) meget normalt, at man ikke bliver bedt om at forberede sig til en brainstorm. Og det er fejl nr. 3. Du misser virkelig meget potentiale – for forberedelse er det halve arbejde.

Tip #3 er altså: Sørg for at klæde deltagerne på. Forberedelse kan lyde mægtig omfangsrigt, men det behøver det ikke nødvendigvis at være. Forberedelse kan være alt fra at læse et brief eller kigge på en tidligere præsentation til at lave målgrupperesearch eller at forberede tre ideer.

Forberedelse gør, at:

  • I sparer tid indledningsvis i mødet, fordi alle er, ja, forberedte
  • Deltagernes underbevidsthed bliver aktiveret før mødestart
  • Ejeren er helt skarp på planen for dagens møde

Det vil altså sige, at der er to typer af forberedelse til en brainstorm: For ejeren, der skal planlægge dagens session, og for deltageren, der forbereder sig.

Fejl #4: I skriver ikke alt ned
Ja, det kan måske lyde lidt overdrevet at skrive alt ned, men det virker. Når du skriver alt ned, er du først og fremmest sikker på, at du får alle guldkorn noteret. Men der er også en anden fordel – og det er inklusion. Du har måske selv prøvet det; Du sidder i en brainstorm, du kommer med et input, men vedkommende med tuschen ved whiteboardet noterer ikke det, du sagde. Måske du endda forsøgte at gentage det uden held. Dit input er formodentlig ikke blevet udeladt af ond mening, men når det sker, får man en følelse af, at ideen ikke har værdi. Hvorimod når man føler sig hørt, føler man sig inkluderet, man føler sig mere tryg, og det betyder, at man får skabt et rum, hvor alle tør dele skøre, skæve, dårlige, gode og sjove ideer. Og det er dér, man vil hen.

Tip #4 er altså: Skriv alt ned.

Fejl #5: Brainstormen varer 60 minutter
I dansk mødekultur booker vi altid møder af en times varighed. Mange har fået fokus på, at kortere møder tit er mere effektivt. Men når det kommer til brainstorms, er en time ofte ikke nok. Det afhænger naturligvis af, hvor omfangsrigt et projekt I skal bruge ideer til. Når man skal afsøge de skjulte afkroge i underbevidstheden, kræver det typisk mere tid.

Tip #5 er tommelfingerreglen om, at man kan nå godt omkring i en brainstorm på 1,5-2 timer. Ofte kan der være brug for flere brainstorms, hvis I skal arbejde med både indsigter, løsning og aktivering.

Fejl #6: Hvad pokker er meningen?
Alt for ofte er formålet for brainstormen ikke klart. ”Vi skal have ideer”, er ikke et formål. Så hvad er det, jeres fokus er? Er det at dykke ned i indsigter om målgruppen? Er det at finde på konceptet? Eller er det at få ideer til, hvordan I aktiverer jeres koncept? Når man er vant til at arbejde med kreative processer, vil de tre ting ofte være flydende.

Men der er en god øvelse i at fokusere på et af de tre formål: Problem, løsning eller aktivering. Det gør formålet klart for deltagerne og hjælper i planlægning af processen. Det er indlægget sidste og 6. tip.

Der er naturligvis altid undtagelser til reglen. Men når jeg kigger på det generelle billede, gør de 6 punkter her forskellen for effektive brainstorms.

Hvor mange fejl kan du spotte i dine brainstorms?

Mie Falkenstrøm,
Konceptudvikler og tekstforfatter
Radius
Blog
30. august 2021