Radius CPH får ny CEO
og styrker bureauets ledelse
med to brancheprofiler

Radius får
ny CEO
og styrker
bureauets
ledelse
med to
branche-
profiler

Nyhed
11. august 2021

Nicolaj Taudorf Andersen vender tilbage i rollen som CEO hos kommunikationsbureauet Radius CPH, der samtidig udvider ledelsen med ny COO og direktør for Public Affairs. Ledelsesoprustningen markerer et strategisk temposkift, der skal være med til at fastholde og udbygge det markedsmomentum og den vækst, som bureauet har oplevet de seneste år.

Radius CPH præsenterer i dag to nye ansigter og en gammel kending i bureauets ledelse. Stifter Nicolaj Taudorf Andersen vender tilbage som administrerende direktør, mens Jens Hjorth-Larsen bliver ny COO, og Lea Wohlert tiltræder som ny direktør for Public Affairs. Samtidig forlader Asbjørn Haugstrup kommunikationsbureauet efter seks år på posten som CEO. Han er blevet headhuntet til en stilling som Chief Communication and Policy Officer hos A.P Møller Holdings geotermiselskab Innargi A/S

”Jeg er meget stolt over, at det er lykkes os at få så stærke kapaciteter som Lea og Jens ombord. Med deres kompetencer og erfaring kommer de til at bidrage til den faglige og forretningsmæssige rejse, som Radius CPH er på. Samtidig vil jeg gerne takke Asbjørn for indsatsen som CEO for Radius de seneste seks år. Han forlader et stærkt bureau med markedsmomentum – et momentum vi har i sinde at fastholde og bygge videre på,” siger Nicolaj Taudorf Andersen.

Asbjørn Haugstrup tiltræder formelt hos Innargi A/S den 1. oktober.

Strategisk ledelsesskifte skal tage Radius CPH til næste niveau
Med Asbjørn Haugstrups afgang udbygges ledelseslaget i bureauet med en ny COO, der skal varetage forretningsudvikling, drift og ikke mindst geare organisationen til yderligere vækst. Den opgave skal Jens Hjorth-Larsen, der formelt tiltrådte sin stilling den 9. august, stå i spidsen for.

”Udover at Jens i en årrække har arbejdet som managementkonsulent hos McKinsey, så har han også erfaring fra både bureaubranchen og politik. Han kender med andre ord den virkelighed og de udfordringer, vi møder hver dag. Men endnu vigtigere så har Jens senest arbejdet som seniorkonsulent i Potential Project, der er verdens førende udbyder af leder- og medarbejderudvikling baseret på mental træning – og netop de kompetencer kan være med til at udvikle vores organisation,” siger Nicolaj Taudorf Andersen.

Den 1. september tiltræder Lea Wohlert som direktør for Public Affairs i Radius CPH. Hun kommer fra en stilling som chef for den politiske afdeling hos Socialdemokratiet på Christiansborg.

”Lea kommer med mere end 10 års erfaring fra politik og tilfører bureauet væsentlige faglige kompetencer inden for et strategisk vigtigt forretningsområde. Vi ser et stort vækstpotentiale i Public Affairs og oplever en stigende efterspørgsel på rådgivning i krydsfeltet mellem kommunikation og Public Affairs, og med Lea ombord er vi godt rustet til tage en større bid af PA-markedet,” slutter Nicolaj Taudorf Andersen.

Om Radius CPH
Radius blev stiftet i 2003 af CEO, Nicolaj Taudorf Andersen og har i dag yderligere to partnere i kredsen – Mads Bech Larsen og Henrik Fallesen. Kommunikationsbureauet har 40 medarbejdere.

For yderligere information, kontakt:
Nicolaj Taudorf Andersen, seniorpartner og bestyrelsesformand i Radius
Mobil: 30 63 73 13
Mail: na@radiuscph.dk

Nyhed
11. august 2021